Mercedes-Benz i Danmark og Norge har fået ny salgsdirektør for last- og varebiler, skriver det svenske fagblad TransportIdag.
Ny mand på posten err Frank Braband, som kommer fra en stilling som ”Head of International Fleet and Used Van Sales Operations” – altså chef for flådesalg og salg af brugt materiel indenfor Mercedes-Benz erhvervskøretøjer.
Erstatter Markus Denzler
Frank Braband kommer i stedet for Markus Denzler, som har haft jobbet som salgsdirektør herhjemme og i Sverige i tre år.
Han fortsætter i selskabet som ansvarlig for Market Management for varebiler med kontor i Stuttgart.