Skoda er datterselskab af Volkswagen, men de dygtige tjekker ved nok, hvad der skal satses på – høj kvalitet og masser af bil for pengene.

På Genève biludstillingen i Genève i begyndelsen af marts har man premiere på en ny og mere skarpt designet Octavia stationcar, der også vises i en avanceret 4×4-model med ny Haldex-kobling, der sørger for, at der er optimal træk i terrænet.

Value for money
Stationcar modellen kommer kun få uger efter den 5-dørs Octavia model – og den følger samme ”Simply Clever” filosofi, som andre bare kalder ”Value for Money” – værdi for pengene. Eller – hvorfor købe en dyr Passat fra VW, hvis man kan få en billigere Octavia.

Masser af plads både til familien i hvidpladeudgaven – og i gulpladeudgaven. Og med masser af sikkerhedsudstyr. Økonomien er også i orden.

Octavia er vokset
Den nye stationcar, som er tredje generation Octavia stationcar, er 90 mm længere og 45 mm bredere. Akselafstanden er øget med 11 cm. Bagagerummet er på 610 liter – og i Van-udgaven er der cirka 1.700 liter at gøre godt med.

Som en morderne  bil har den også nyeste audio- og multimediasystemer – og plads til sikkerhedsvesten under førersædet. Plus en skraldespand og flere flaskeholdere.

Plads til lange genstande
Passagersædet kan også foldes ned for transport af ekstra lange genstande – og der er plads til tagbøjlerne under det fleksible gulv i varerummet.

Af nye teknologier skal nævnes et system, der advarer chaufføren, hvis han eller hun er for træt til at køre – og såkaldt lane-departure advarsel, hvis man er ved at komme ud af sin bane. Der er iøvrigt ni airbags.

Nævnes skal også afstandsregulering – og nye navigationssystemer.
Økonomien er forbedret  med 17 pct. Og den særlige Green Line model udleder kun 83,1 gram CO2 pr. km.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk