Én af landets få producenter af entreprenørmateriel, Hydrema i Støvring, har netop anskaffet sig en Scania 560 trækker til maskintransport – med andre ord til transport af sine produkter til kunderne.

Hydrema Group ligger i Støvring og er en familieejet dansk koncern, der specialiserer sig i at udvikle, producere og markedsføre entreprenørmaskiner på verdensplan indenfor jordflytning og til bl.a. forsvarsopgaver.

Flere service-varebiler

Den nordjyske virksomhed har i flere år haft én lastbil, der kører maskiner ud til kunder – og nu er valget faldet på en Scania.

Udover lastbilen har Hydrema en vifte af varebiler til serviceopgaver.

13 liters Super-drivline

Det er servicetekniker hos Hydrema – Lasse Olsen – der skal køre i lastbilen til daglig, hvor man foruden at levere produkterne også skal sikre kyndig vejledning til operatørerne af de nye Hydrema maskiner.

Trækkeren er med R-førerhus, 13-liters Super-drivline og Scanias G33CM gearkasse.

Scania Aarhus har leveret lastbilen, men Lasse Olsen har været med inde over bilens opbygning samt valget af trækkerens gule og sorte lakering.

Særlig dørkplade

Som noget helt specielt har han også valgt fuld dørk. Samt at dørkpladen skulle gennem den mekaniske overfladebehandling kaldet eloksering for at få sit matsorte flotte udtryk.

Eloksering e kemisk behandling af aluminium, der foregår ved, at der sendes strøm gennem – i dette tilfælde dørkpladen – mens det er nede i et syrebad.

Resultatet er en mere ensartet og form for ”mat” udseende på det behandlede aluminium.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk