På et konkurrencepræget marked for vejgodstransport er det en stor konkurrencefordel at styre sin virksomhed i realtid og kontrollere de vigtigste udgiftsposter.
For at hjælpe kunder med at øge deres produktivitet yderligere, tilføjer Renault Trucks nu to nye moduler til Optifleet flådestyringssystemet: “Health” og “Safety”.
Minimerer ulykker
De er designet til at hjælpe med at minimere ulykker og øge uptime for vognmanden.
Optifleet hjælper generelt vognmænd med både at øge rentabiliteten af deres køretøjer ved at reducere driftsomkostningerne og forbedre kundetilfredsheden.
Renault Trucks’ Optifleet flådestyringsløsning forenkler vognmændenes daglige drift og giver dem værktøjerne til at optimere ydeevnen af deres lastbiler og deres chauffører.
Fem moduler
Optifleet har med udvidelsen fem moduler, som hver kan aktiveres uafhængigt af de andre for at passe til hver enkelt vognmands behov.
De tre nuværende moduler er Check-modulet, Map-modulet og Drive-momdulet:
Renault Trucks tilføjer nu to nye moduler til Optifleet: Health og Safety:
Det nye Health-modul:
Viser beskeder om advarselslamperne på lastbilens instrumentbræt, enten som en realtids-meddelelse i Optifleet-portalen eller som en e-mail advarsel. Den flådeansvarlige kan derefter planlægge vedligeholdelse af køretøjet og dermed øge lastbilens uptime – den tid, som lastbilen kører på landevejene.
Det nye Safety-modul:
Registrerer hændelser relateret til et køretøjs sikkerhedssystemer, såsom Advanced Emergency Braking System (AEBS), Electronic Stability Control (ESC) og Lane Departure Warning System (LDWS).
Safety-modulet registrerer også hårde opbremsninger eller acceleration. Den sender data, enten i realtid til Optifleet-portalen eller via e-mail, til vognmanden, som derefter kan bruge dem til at udføre en objektiv analyse af kørselsmønstret.
Målrettet træning kan derefter gives til chauffører for at reducere risikoen for ulykker-og øget slid på lastbilens komponenter.
De nuværende moduler:
De tre nuværende moduler er som nævnt Check-modulet, Map-modulet og Drive-modulet:
Check-modulet:
Overvåger og optimerer brændstofforbruget på vognmændenes lastbiler, hvilket reducerer det samlede CO2-udslip og analyserer deres chaufførers køreegenskaber og viser eventuelle optimeringsmuligheder.
Dette modul giver også et billede i realtid af batteriopladningsniveauet på el-køretøjer.
Map-modulet:
Viser positionen i realtid, hvilket giver de flådeansvarlige den information, de har brug for for at optimere ruter og forbedre kundetilfredsheden – ved at informere dem om det nøjagtige tidspunkt for chaufførens ankomst.
Drive-modulet:
Viser chaufførers aktivitet og hviletider. Fartskriverdata kan desuden downloades.
Her kan modulerne bruges
Optifleet-modulerne Check, Map, Drive, Health og Safety er tilgængelige på Renault Trucks T, C og K serierne.
Check-, Map- og Drive-modulerne er tilgængelige på Renault Trucks D og D Wide-serien (el og diesel). Optifleet er kompatibel med andre lastbilmærker.
Vognmænd, der er interesseret i at integrere Optifleet-data i deres egen flådestyringssoftware, kan få adgang til disse data i realtid gennem Optifleets API’er (Application Programming Interfaces).
–
Ejerskab:
Renault Trucks er en del af Volvo-koncernen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørbiler samt industri- og marinemotorer. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger.
–
Nøgletal:
9.450 medarbejdere på verdensplan.
Fire produktionssteder i Frankrig.
1.400 salgs- og servicepunkter på verdensplan.
54.000 solgte køretøjer i 2021.