Bilen er formentlig tæt på at skulle gå i produktion og de sidste tilrettelser og tests er historie.
Men Kia har valgt at sende en sen teaser ud med et par tegninger fra udviklingsfasen i designcentret af den tredje generation Sorento SUV model.
Det er en bilmodel, der især i første generation havde pæn succes herhjemme. Først og fremmest som gulplademodel.
Bilen er modsat flere af koncernens europæiske udgaver ikke designet i Europa alene, men både med bidrag fra designcentret i USA og hjemme i Korea.
Premiere i Korea
For Sorento sælges over hele verden. Faktisk fejrer den også verdenspremiere i slutningen af august i Korea – inden Paris biludstillingen, der åbner i den første uge af oktober. Det er her, den har europæisk premiere.
Den nye Sorento er mere strømlinet end tidligere med et flot design, der er tro mod Kia’s DNA.
Bilen får en lavere taglinje, hvilket nok betyder, at man går nærmere mod en sports-coupé. Altså knap så let indstigning som før.
Frækkere tiger-look
Til gengæld får den højere hoftelinje og afrundede skulderlinjer – med får en mere aggressiv tiger kølergrill fra de andre modeller i Kia-kataloget. Dette skulle gøre den mere æstetisk i sin fremtoning.
Kia’s bedst sælgende SUV får også en helt ændret kabine – mere luksusbetonet end tidligere set fra Kia. Men i toppen af sit segment. Som moden foreskriver stor infotainment touch-screen med alverdens funktioner samlet ét sted.