MAN Trucks har netop leveret otte MAN TGX lastbiler til Audi Sport – til at transportere DTM- og LMP racerbiler mellem motorløbene i Europa.

Siden 2009 har Audi Sport benyttet sig af trækkere fra MAN til både at transportere sine racerbiler– og fragte reservedele, mobile konferencelokaler, medicinske faciliteter og lokaler til ingeniører til motorløb i hele Europa.

De otte nye MAN TGX trækkere havde premiere med at fragte LPM-bilerne til 24-timers løbet på Le Mans i Frankrig og DTM-bilerne til løb på tyske Norisring.

Paser til racerbilerne
Topmodellen MAN TGX 18,560 4×2 BLS er skræddersyet til opgaven med sin kraftige maskine, som matcher racerbilerne.

MAN D38 motoren blev introduceret for to år siden, beregnet til fjerntransport, med en effekt på 560 HK. Det maksimale drejningsmoment er 2.700 Nm.

XXL førerkabinen med sin læderindtræk byder på god plads og fin komfort. Udstyret med kombinationen af MAN EfficientCruise og EfficientRoll, sikres maksimal omkostnings-effektivitet.

Forudser stigningerne
EfficientCruise er en forudberegnende fartpilot, som bruger 3D kortdata, gemt i computeren om bord og med positionering af køretøjet ved hjælp af satellitsignaler (GPS). Det betyder, at køretøjet ”overvåger” vejen foran, så der opbygges moment før en stigning, med efterfølgende reduktion af hastigheden og brændstoffet, når det går nedad bakke.

De seks MAN TGX 18.480 4×2 BLS tilbyder samme udstyr som de to større modeller. 480 hestes trækkerne er leveret til Audi Sport med XXL førerhus.

Motoren fra D26 motoren har en ydelse på 480 HK og giver et maksimalt drejningsmoment på 2500 Nm i de to øverste gear i 12-trins automatgearkassen MAN TipMatic.

Nyeste sikkerhedssystemer
Begge køretøjstyper er udstyret med MAN’s seneste generation af sikkerhedssystemer. Disse sikkerhedssystemer overholder allerede i dag de krav, som først er gældende fra 2018.

Dieter Gass, lederen af DTM hos Audi Sport synes, at MAN TGX er det ideelle køretøj til teamets formål.

”Der er masser af plads, og sengene er meget komfortable – især til længere ture. Lastbilerne tilbyder masser af komfort. De mange hjælpesystemer er samtidig med til at gøre kørslen mere sikker,” siger Dieter Gass.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk