Med en rækkevidde på ren el på bare 46 kilometer er Jeep’s nye plug-in-hybrid udgave af den firehjulstrukne Compass model ikke bilen, som man drager på lange ture med i den svenske vildmark – men snarere bilen, som skal holde sig i byen og omegnen.

Den kan klare en tur mellem hjem og arbejde – hvor det er vigtigt at have lademuligheder ét af stederne, så man kan få optimal udnyttelse af PHEV-systemet med litium-ion batteriet.

For det sikrer bedre præstationer end med benzinmotoren alene, men ved at vælge e-save knappen, kan man udsætte kørslen med el. Ellers vælger man el eller hybrid.

Gode præstationer med el

Kombineret er der 190 hk til stede – på ren benzin 130 hk – fra den kleine 1,3-liters motor. Så uden strøm er der ikke meget overskudskraft.

Momentet er så også fint med 270 Nm mellem 1.850- og 2.500 omdrejniner. Så den når med strøm til 100 km/t på 7,9 sekunder og topfarten er på 183 km/t. Men så er strømmen hurtigt brugt.

Benzinmotoren med turbo trækker forhjulene, mens eldelen trækker baghjulene – men systemet er ikke forbundet.

Ikke til vildt terræn

Bilen er ikke bygget til voldsomt terræn som mange af Jeeps modeller – men der er reduktionsgear sammen med et bedre drejningsmoment.

Og man kan vælge imellem underlag som auto, sport, snow samt sand/mud – samt 4WD Low og 4WD lock. Frihøjden er 20 cm.

Der er også down hill assist, så man kommer sikkert ned ad bakken i terrænet. Så bor man nær skov og strand, kommer man lidt længere i Jeep Compass 4xe – uden at bruge al strømmen.

Står bedre fast

Firehjulstrækket er dog fint sikkerhedsmæssigt – fordi man bilen står bedre fast i al slags vejr på både asfalt- og grusveje.

Testbilen føltes ret hårdt affjedret, men bilen havde ekstra også 19 tommer alufælge i stedet for – som standard – 17 tommer.

Bilen er meget letkørt med sit 6-trins automatgear – og hurtig i afsættet, så længe der er strøm på batteriet på 11 kWh, for det sikrer 60 hk ekstra. Økonomien er også bedre på strøm. Nemlig opgivet til 24,9 km/l – men bilens ure sagde 6,1 km/l uden strøm.

Begrænset trailervægt

Man kan vælge ”B” funktion, så der samles mere strøm op ved opbremsninger (rekuperation)
Batteriet vejer 430 kg – så bilen krænger ikke så meget som den almindelige SUV udgave.

Vægten er dog med til, at trailervægten er på begrænsede 1.250 kg mod 1.750 kg i den normale benzinudgave. Så i underkanten, hvis man agter at benytte enten maskintrailer eller hestetrailer.

Så entreprenøren er nok ikke kernekunde – og det er da også private kunder, der er tænkt mest på. Staten giver godt tilskud til en PHEV bil – så der er stor forskel på en ren benziner og en PHEV.

1.400 liter varerum

Med ca. 1.400 liter varerum er der dog god aflæggeplads. Her er der også fire fastgørelseskroge og 12 V-stik plus et stort rum under gulvet.

Læssehøjden er målt til 770 mm udvendigt – og der er ikke negativ læssekant.

Så hvor Jeep er kendt for at sælge Van-udgaver, er det endnu ikke så meget denne udgave, der vælges – men skal man ikke bruge trailer og ikke påtænker langture, så får man en super-komfortabel bil med god plads inden døre – og med en masse udstyr.

Ikke adaptiv fartpilot

Adaptiv fartpilot er ikke standard – kun normal fartpilot – men det er aktiv nødbremse 30- til 180 km/t, linjevogter, Bi-LED lygter med automatisk fjernlys, læderrat og læder/stof-sportssæder med varme – og varmetråde i forruden under viskerne.

Bilen har en 8,4 tommer touchscreen – og desuden kan vi nævne to-zone klimaanlæg, start/stop system, nøglefri start, usb- og 12V-stik, elektrisk håndbremse, skifteplader bag rattet, parkerings-assist,

Men der er ikke handskerumslås eller skuffer under sæderne – men dog midterboks med låg (som armlæn).

Bilen har ikke trinløs indstilling af sæderyggen (med rulle.) og der er ikke elektrisk betjent bagklap. Desuden er der udtalt brug af hård plast på instrumentbrættet og dørsiderne.

Bilen koster 364.000 kroner med alt udstyr – eller fra ca. 320.000 kroner. Der er ikke opgivet en Van pris, men regn med et par hundrede tusinde kroner.

Fakta Jeep Compass 4xe:
Motor: 4 cyl. benzin-turbo.
Ydelse benzin alene: 130 hk.
Slagvolumen: 1.332 ccm.
El-motor: 60 hk.
Batteri: Litium-ion 11 kWh.
Vægt batteri: 430 kg.
Elforbrug: 229 Wh/km.
Træk: Benzinmotor på forhjul/el på baghjul.
Ydelse kombineret: 190 hk v. 5.500 omdr.
Moment: 270 Nm v. 1.850-2.500 omdr.
Forbrug snit WLTP: 24,9 km/l.
CO2 udslip: 46 g/km.
Gear: 6 trins automatgear.
Acc. 0-100 km/t: 7,9 sek.
Topfart: 183 km/t.
Rækkevidde på el: 46 km.
Tank: 60 liter.
Affjedring for og bag: Uafhængig.
Bremser: Vent. skiver for/skiver bag. esc. ABS.
Frihøjde: 200 mm.
Akselafstand: 2.570 mm
Trailervægt: 1.250 kg.
Nyttelast: 465 kg.
Køreklar vægt: 1.970 kg.
Totalvægt: 2.515 kg.
Læssehøjde: 770 mm.
Varerum: ca. 1.400 liter.
Dæk testbil: Michelin Pilot Sport 235/45 R19 (standard 17 tommer)
Test Jeep Compass 4xe Van: ca. 200.000 kr.