(GENÈVE)

Nissan har haft kæmpe succes siden fabrikken sadlede om fra kedelige familiebiler til Crossover bilmodeller – en biltype, som Nissan opfandt med den første Qashqai.

Da den nye model kom for et tre år siden, blev succesen bare endnu større – og den let neddroslede X-Trail udgave fik også en helt anden succes end tidligere, hvor den mere var en hard core off-roader a la Patrol.

Ny Nissan Juke og Micra
”Bare sidste år øgede vi atter salget i bl.a. Danmark – og vi har samme succes med større biler som Qashqai som vi havde med små Nissan modeller som Micra tidligere. Og kunderne til den tidligere Qashqai +2 med syv sæder er fulgt med over  i X-Trail i stor stil. Men også vores medium størrelse Crossover – en klasse som vi også opfandt – har vores Juke gjort det godt. Det er blevet seks år – og står foran en fornyelse inden for det nærmeste et-to år,” siger spanske Jordi Vila – ny chef for Nissan i Norden og i Baltikum.

Ny NV300 kassevogn
Juke har fået lidt fornyelser gennem de senere år – og en Nismo sportsudgave er bl.a. kommet til.

”En ny Micra forventer vi også bliver vist i år. Den er også seks år – og de fleste personbiler fornyes som regel senest efter otte år. Endelig er vi meget glade for, at vi senere på året kan præsentere vores nye mellemklasse varebil NV300, som afløser vores Primastar. Forhandlerne har savnet den – og det er da også 18 måneder siden vi sidst havde den i udstillingsvinduerne.” siger Jordi Vila.

Bedre varebilsalg
Han peger på, at den nok kommer senere end sine søster-biler – Renault Trafic og Opel Vivaro, som den deler arkitektur med – men med sin helt egen DNA og udformning i bl.a. front og kabine – samt fem års garanti eller 160.000 km – forventer Jordi Vila, at den får endnu bedre salg end før.

”I år har vi også fået vores nye Navara pick-up – som netop har vundet prisen Pick-Up of the Year i Europa. Den forventer vi og vores forhandlere os meget af. Vi har samtidig satset meget på eftermarkedet med øget kapacitet i de større byer, Business to Business markedsføring overfor vores professionelle brugere – som også er med til øge vores volumen. Qashqai er godt modtaget som firmabil – det marked havde vi ikke udpræget tidligere,” siger Jordi Vila.

Fremtiden tegner også grøn – og med øget rækkevidde i Nissans elbiler og brugen af elbiler til at samle strøm op fra vindmøller, vil elbilerne være vigtige fremover.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk