Her i julen går det stærkt med omsætningen af øl. Så er det godt for Carlsberg at have effektive transportløsninger – senest gennem køb af fire Scania lastbiler til modulvogntog, der hver har en vogntogs-vægt på 60 tons.

Med købet satser bryggeriet at få fordele i form af bedre driftsøkonomi og transporteffektivitet.

Forudsætningen er dog, at trækkraften er tilpasset kørselsopgaven. Det tager Carlsberg  konsekvensen af og opgraderer flåden med fire nye Scania R 500 LA 6×2/4 twin-steer trækkere til sine modulvogntog.

De gamle lastbiler for svage
“Vores første erfaringer med modulvogntog på op til 60 tons til tung distributionskørsel er positive, men vi har konstateret, at vores hidtidige sættevognstrækkere med 440 hk har været lidt overmatchet til opgaven,” siger distributionschef Kaj Nielsen fra Carlsberg Danmark.

“Vi opgraderer nu til Scania R 500 med V8-motor på 500 hk, fordi vi tror, at de får et lavere brændstofforbrug og dermed bedre totaløkonomi med tunge læs over lange stræk, siger han.

De fire Scania R 500 får hjemme i hhv. Aalborg og Fredericia. De skal både køre dag- og natskift med såkaldte ’full loads’, dvs. et komplet læs ad gangen – samt mere lokal distributionskørsel, hvor de to sættevogne i modulvogntoget deles og kører videre bag hver sin trækker uden for motorvejsnettet. Sammenlagt forventes modulvogntogene hver at få en årlig kørestrækning på ca. 200.000 km.

Emballage med retur
“Vores modulvogntog har nok at bestille. Når de kører fra bryggeriet, er de fuldt læsset med diverse øl- og sodavandsprodukter i alle typer emballage, og når de returnerer, er de fuldt læsset med tom emballage. Dermed kører de stort set altid med maksimal vogntogs-vægt, så det skal trækkerne være dimensioneret efter,” siger Kaj Nielsen.

Af hensyn til driftsøkonomien og driftssikkerheden har Carlsberg tegnet fuld reparationsaftale på de fire Scania R 500 samt finansieret investeringen gennem Scania Finans.

175 trækkende enheder
De to Alborg-trækkere skal serviceres af Scania-forhandler Im. Stiholt A/S i Aalborg, mens Scania i Erritsø tager sig af de to Fredericia-trækkere.

Med investeringen i de fire nye Scania R 500 råder Carlsberg over en egen flåde på ca. 175 trækkende enheder i Danmark.

Distributionen af øl fra bryggeriet i Fredericia til tørstige københavnere foregår via special-udviklede tog-waggoner , hvorpå særlige fuldtlastede huckepack lastbil-trailere løftes ombord på togvognene.

Det er salgschef Peter Glimsager fra Scania i Ishøj, der har stået for leveringen af de fire lastbiler.

Leave A Reply