Crossover feberen raser i det meste af verden – og General Motors i Europa søsætter nu endnu en model i den populære bilklasse.
Det første X-medlem hos Opel var Mokka X – Crossland X bliver det andet medlem af Opels X familie, når den får debut på bilmessen i Genève i marts. Den kan fås i Danmark i juni.
Crossover karakteriseres ved en højere kørestilling end i en traditional personbil. Biltypen blev udviklet af Nissan med deres Qashqai model – og siden har alle producenter stået i kø for at være med i denne klasse. Senest Årets Bil i Danmark 2017, Peugeot 3008.
Hård konkurrence
Så den nye Opel skal kæmpe hårdt for markedsandele. Med en totallængde på 4,21 meter er Crossland X 16 centimeter kortere end Opel Astra, men ti centimeter højere.
Crossland X kan udstyres med en række nyt komfort- og sikkerhedsudstyr som 180 graders bakkamera, LED forlygter, skiltegenkendelse, vejbaneassistent og automatisk nødbremse, der fungerer mellem fem og 85 km/t.
I Opels Enjoy udstyrsniveau er OnStar og syv tommer farveskærm standardudstyr. Varme i rattet og forruden er muligt ekstratudstyr til Crossland X.