Peugeot har valgt at indlede en ny rally-æra næste år, hvor man vil deltage i Dakar Rally i Sydafrika i en nyudviklet 2008 rallybil med forhjulstræk.

Peugeot har været en kendt navn i rallykredse tidligere – allerede for over 50 år siden vandt man forskellige terrænløb,

I 60’erne var Peugeot således suveræne i Safari Rally med biler som 404 og 504 – hvor Peugeot vandt i 1963, 1966, 1967 og 1968. Fra 1987 til1991 vandt Peugeot i Paris-Dakar Rally med 205 T16 Grand Raid og senere 405 T16 Grand Raid – hvorefter søsterselskabet Citroën overtog sejrsrækken i en årrække.

52 årige Sainz bag rattet
I 2015 bliver det så tilbagevenden til Dakar med den spanske rallylegende Carlos Sainz, der lige er fyldt 52 år, og motorcykelkøreren Cyril Despres fra Frankrig i hver sin 2008 DKR. Som i gamle dage er det benzinselskabet Total, der er sponsor sammen med energidrikfirmaet RedBull.

De spektakulære linjer er resultatet af et samarbejde mellem Peugeots designcenter og Peugeot Sports designafdeling.

 ”Vi gav Peugeots designcenter et meget præcist krav,” siger leder af projektet hos Peugeot Sport, Jean-Christophe Pailler.

Bestillingsarbejde
Designcentret fik nøgledata, så som dimensioner, nødvendig kabinestørrelse, hjulstørrelse og detaljer vedr. undervognen, og herudover kravene til aerodynamikken, hvilket Peugeot havde data på fra computersimulation.

Peugeot Sports designafdeling har helt unikt valgt forhjulstræk til bilen – efter en dybdegående analyse af de eksisterende biler i cross-country rally. Der er ikke mange biler i Dakar Rally med forhjulstræk, men Sainz har dog gennemført løbet i en 2-hjulstrækker. Han har i øvrigt været med syv gange.

”Når man tager en tohjulstrukken bils evner til at køre off-road og i sand med i overvejelserne og samtidig får mulighed for at udstyre bilen med større hjul, så er valget ligetil, og derfor blev det den løsning, som vi valgte. 2008 DKR er udstyret med 37” Michelin dæk (næsten 94 cm). ” siger Jean-Christophe Pailler, ”

En mængde nye ideer
Peugeots designere kunne have valgt at tegne videre på den eksisterende seriemodel, 2008 crossover, men valgte i stedet at bruge 2008 som inspiration til at skabe en helt ny rallymodel, som på alle punkter er bygget til de behov, som løbet kræver. Bilen har kun plads til kører og andenkører, der sidder i et slags sikkerhedsbur

”Filosofien bag 2008 DKR er et radikalt brud med konventionerne og er eksponent for en mængde nye ideer. Resultatet er som ingen anden to-hjulstrukken bil. Den er utrolig kompakt. Efter at have gennemført de sidste to Dakar Rally i en tohjulstrukken bil, er jeg overbevist om, at det er en løsning, som kan vinde løbet. Der er ingen tvivl om, det kræver et gennemtænkt design, som kan klare sig på de forskellige typer terræn, som man møder i Dakar Rally, men jeg ved, at Peugeot Sport har den fornødne know-how, teknologi og ressourcer til at få succes. Det bliver en fantastisk og unik udfordring for alle i teamet,” siger Carlos Sainz.

Spændende bliver det også, om 2008 DKR vil resultere i en 2008 DKR i gadeversion – i forvejen findes 2008 Crosover som Van.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk