Der har været travlhed på Nyscan Bilers nye Iveco-afdeling i Glostrup. Modsat de fleste Iveco forretninger er her kun Iveco Daily varebiler.

Afdelingen på Farverland 7 i Glostrups nordlige industrikvarter har både salg og service. Adressen er kendt i lastbilskredse, for her lå MAN Last & Bus’ tidligere hovedkontor for Danmark – indtil importøren flyttede til Greve.

De fremragende faciliteter er yderst velegnede som Daily-center – og erfarne Iveco-mekanikere nu servicerer og reparerer Iveco Daily varebiler.

Fuld belægning
”Vores medarbejdere og leverandører har ligget vandret i de seneste uger for at gøre afdelingen klar til at tage imod kundernes biler,” siger Nyscan Bilers eftermarkedsdirektør Kasper Rasmussen.

Man er kommet godt i gang – og det tegner allerede til fuld belægning på reparationspladserme.

Nyscan Biler indgår i Nyscan-koncernen, der nok er bedst kendt som aut. Scania-forhandler siden 1967.

Detailforretning i Storkøbenhavn
Tidligere i år etablerede Nyscan et helt nyt selskab, Nyscan Biler A/S, der efter aftale med den danske Iveco-importør har etableret detailforhandling for det storkøbenhavnske område af hele Iveco’s produktprogram – fra de lette Iveco Daily varebiler over de mellemtunge EuroCargo distributionsbiler til de tunge EuroTrakker- og Stralis-modeller til entreprenør- og langturskørsel.

”Vi forventer os meget af vores nye Iveco-aktiviteter i Storkøbenhavn. Der er allerede en meget stor bestand af de populære Iveco Daily varebiler, som skal serviceres,” siger Kasper Rasmussen.

Vil udbygge position
Det er en position, som Nyscan Biler har tænkt sig at fastholde og med tiden udbygge.

”Iveco har markedets stærkeste varebilsprogram fra 2,8 til 7,5 tons totalvægt. Det gælder både de traditionelle kassebiler, men også når vi taler om skræddersyede opbygninger til mange forskellige transportopgaver,” siger salgsdirektør Michael Rasmussen fra Nyscan Biler.

Organisationen har stor erfaring med – i samarbejde med kunderne – at afdække det præcise transportbehov og derefter skræddersy køretøjerne optimalt til opgaven.

Åbningsfest 7. oktober
”Det gælder uanset om kunden har brug for en kassebil eller et chassis med fast lad eller tippelad, en lille kran, læssebagsmæk, kølekasse og autotransporter,” siger Michael Rasmussen.

Nyscan Biler markerer åbningen af den nye varebilsafdeling i Glostrup med et Åbent Hus-arrangement fredag den 7. oktober med præsentation af de nye lokaler, prøvekørsel af Iveco Daily varebilsprogrammet og udstilling af kundebiler.

Fakta om den nye Iveco Daily-afdeling:
•    Dedikeret til servicering, reparation og salg af Iveco Daily varebilsprogrammet.
•    I alt 1.500 etagemeter fordelt på værksted, reservedelslager, kundemodtagelse og salgsafdeling.
•    Seks reparationspladser med lifte på alle pladser og fem meters loftshøjde.
•    Base for servicevogn til nødservice på landevejen hele året.
•    I alt 15 medarbejdere, heraf 14 fra den tidligere Iveco detailafdeling på Erhvervsvej i Glostrup.
•    Åbningstider mandag-torsdag kl. 7.00-18.00, fredag kl. 7.00-16.30

Fakta om Nyscan Biler A/S:
Selvstændigt selskab i Nyscan-koncernen, der har været aut. Scania-forhandler siden 1967 og råder over lastbilanlæg i København, Roskilde, Køge, Vordingborg og Sakskøbing.

Ud over at etablere den nye varebilsafdeling på Farverland i Glostrup er Nyscan Biler i gang med at omdanne lastbil-anlægget på Avedøre Holme i København til et dedikeret Iveco-anlæg med salg og servicering af hele Ivecos produktprogram.

Desuden er Nyscan Biler ved at etablere både salgs- og serviceaktiviteter for hele Iveco produktprogrammet på lastbilanlægget i Roskilde.

Leave A Reply