Den koreanske Hyundai XCIENT brintlastbil er netop på road-show i Tyskland for den ligeledes koreansk dækproducent Hankook.
Hankook samarbejder med bilproducenten Hyundai om roadshowet om bæredygtighed og økologisk optimerede forsyningskæder inden for logistik.
Formålet med road-show’et er af promovere Hankooks allround SmartFlex dæk, de har M+S-symbolet og snefnugsymbolet (3PMSF).
H2 samarbejdspartner
På turen kommer brintlastbilen forbi Hankooks hovedkvarter i Neu-Isenburg ved Frankfurt og dækproducentens nye logistikcenter i Magdeburg.
Hankook arbejder i forbindelse med roadshow’et sammen med H2 Green Power &Logistics GmbH – en virksomhed, der er dedikeret til at opbygge et økosystem for grøn brint i erhvervskøretøjssektoren, og som arbejder på at oprette brint-fyldestationer.
Derudover sikrer et samarbejde med H2 MOBILITY Tyskland, at der også er offentlige brinttankstationer til rådighed. Virksomheden er verdens største brinttankstations-operatør og driver i dag alene 87 af de 91 offentlige brintstationer i Tyskland.
Lagring af brint
Uden at bruge brint (H2) i industri og transport, som kan lagres og transporteres, betragtes energiomstillingen i øjeblikket som uopnåelig.
”Mellemstore virksomheder kan også spille en rolle – for forretningsmodellen omfatter et komplet økosystem for grøn brint i erhvervskøretøjers mobilitet og senere også for store stationære kunder,” siger Dr. Ludger Hellenthal, managing partner i H2 Green Power & Logistics GmbH – der har hovedsæde i tyske Münster.
Bæredygtige råvarer
Hankook sætter klare mål som at bruge 100 procent bæredygtige råvarer i 2050 og reducere udledningen af drivhusgasser med 50 procent i forhold til 2018.
Det fremgår af Hankook’s ESG-rapport – som handler om virksomheders bæredygtighed i relation til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter.
ESG står for Environment, Social og Governance.
Regummiering en centralt
Hankook er involveret i forskellige initiativer for virksomhedernes bæredygtighedspraksis såsom UNGC (FN’s Global Compact) og støtter miljøvenlige retningslinjer som dem vedrørende produktion af bæredygtigt naturgummi.
Et centralt element i dækproducentens indsats for bæredygtig forretning ligger i regummierings-teknologi til lastbilsdæk. Det sker gennem SmartLife Solutions-konceptet.