Scania organisationen har netop indgået et samarbejde om service og reservedelshåndtering med den tyske producent af læssebagsmække, Bär Cargolift.

Ifølge aftalen vil Scanias 26 danske serviceanlæg over hele landet fremover kunne håndtere både reparation, reservedelslevering, reklamationsbehandling og uddannelse af serviceteknikere.

Bär Cargolifts har et bredt produktprogram af læssebagsmække fra 500 til 3.000 kg løftekapacitet.

Bedre samlet driftsløsning
”Serviceaftalen med Bär Cargolift vil gøre det muligt for os at levere en bedre samlet driftsløsning til de mange kunder, der anvender Bär Cargolifts læssebagsmække med øget uptime som den vigtigste faktor. Scanias strategi er altid at fokusere på kundernes produktivitet og de services, der tilfører dem værdi, siger direktør i Scanias forhandler-organisation, Claes B. Pedersen.

I Danmark vil Scania i kraft af lastbilbranchens mere effektive reservedelslogistik kunne levere Bär Cargolifts reservedele fra dag til dag til ethvert autoriseret Scania-anlæg. Reservedelene distribueres fra Scanias centrale logistikcenter i Oppglabeek i Belgien med nat-levering inden klokken syv om morgenen.

Indgår i VRS-program
Bär Cargolift indgår dermed i Scanias omfattende VRS-program (Vehicle Related Services), der gør Scania i stand til at levere serviceydelser og reservedele til en lang række lastbilsrelaterede produkter som læssebagsmække, hydraulikkomponenter, el-artikler og traileraksler parallelt med Scanias egne reservedele.

Tobias Bär, som leder den familieejede tyske virksomhed i anden generation, følger med samarbejdsaftalen med Scania en klar vækststrategi.

”Vi tror på potentialet i Bär Cargolifts brede produktprogram også uden for vores hjemmemarked. Med Scania har vi en meget kompetent servicepartner, der bidrager til maksimal tilgængelighed over hele Europa. Og det er, hvad der tæller for vores kunder, siger Tobias Bär.

Grundlagt i 1981
Bär Cargolift er blandt Europas førende producenter af læssebagsmække med eksport til mere end 25 lande. Firmaet blev grundlagt i 1981 og er i dag markedsleder i Tyskland. Der er beskæftiger 250 medarbejdere på fabrikken i Heilbronn i Sydtyskland – samt i markedsselskaber rundt omkring i Europa.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk