Den nye drivline blev udslagsgivende, da Scanias nye Super-modelserie sejrede i sin første sammenligningstest efter lanceringen i fjor.
Det skere i den tyske 1.000 Punkte Test – organiseret af det tyske fagblad Lastauto Omnibus.
I testen besejrede en Scania 460 R ”Super” sættevognstrækker tilsvarende køretøjer fra henholdsvis Volvos og MAN’s nye modelprogrammer.
Fjerde sejr i træk
I testen sammenligner et internationalt team af lastbiljournalister køretøjerne på alle vigtige områder ved langturskørsel.
Årets sejr var Scanias fjerde i træk i 1.000 Punkte Test, og resultaterne vil efterfølgende blive
offentliggjort i mere end 10 internationale fagblade over hele Europa.
”Dette er den første bekræftelse fra uafhængige lastbiljournalister på, at dennye Super-drivline, som vi præsenterede i Södertälje tilbage i november, leverer som vi lovede,” siger Stefan Dorski, Senior Vice President og chef for Scania Trucks.
Små marginaler
”Marginalerne er oftest meget små i disse sammenligningstests, men her var Scania Super-drivlinen cirka fire procent mere brændstoføkonomisk end nummer to i testen,” siger Dorski.
I den tyske 2021/22-test skulle testkøretøjerne køre med vogntogsvægt på 40 tons, være udrustet med mellemhøjt sovekabineførerhus samt have motoreffekt på op til 480 hk.
Scanias gennemsnitlige dieselforbrug på testruten var 27,1 l/100 km (3,69 km/l), efterfulgt af Volvo FH460 I-Save med 28,2 l/100 km (3,55 km/l) og MAN TGX 18.470 med 29,8 l/100 km (3,36 km/l).
Produktudviklings-proces
Da alle point fra de seks forskellige områder af sammenligningstesten (førerhus, køreegenskaber, drivline/ydeevne, brændstofforbrug, driftsomkostninger og sikkerhed) blev talt sammen, havde Scania optjent i alt 947,3 point af de maksimalt 1.000 mulige point.
”Fra Scanias side ser vi disse sammenligningstests som en del af vores produktudviklingsproces og som en bekræftelse på, hvad vi har opnået,” siger Stefan Dorski.