Kinesiske elbiler stormer frem i Europa – og flere nye er på trapperne.
Et par kinesiske mærker er allerede herhjemme. Deriblandt Aiways, som lige nu har en enkelt model på markedet – nemlig U5.

Kinesisk bilindustri er ikke uerfarne med at bygge biler i store mængder – og så er det vel kineserne, der har mest erfaring med at producere batterier.

Faktisk er Aiways stor leverandør af batterier til alverdens bilproducenter, og producerede batterier før biler, som man har gjort i snart fem år.

Startknap i sædet

Man der er faktisk en meget fin samlekvalitet – det vidner bl.a. de robuste døre om i Aiways.

Voty.dk har netop prøvet en ombygget version af basisudgaven Plus, som sælger for 248.500 kroner plus moms – hvor man får en stor SUV udgave med alt sikkerhedsudstyr.

Allerede ved start finder man ud af, at Aiways er speciel – idet kontakten til startproceduren sidder i sædet (som det kendes fra Tesla).  Man sætter sig ind – og bilen er klar til at køre. Der er en drejeknap, hvor man vælger D, R eller N for Drive, Neutral og Reverse (frem, frigear og bak).

410 km rækkevidde

63 kW batteriet i bilen og elmotoren på 170 kW sikrer bl.a. en rækkevidde ifølge WLTP normen på 410 kilometer – men kører man lidt for frisk til hele tiden eller meget på motorvej, så forsvinder strømmen hurtig.

Som Van er det et plus, at bilen kan trække en trailer på 1.500 kg. Der har også været en del henvendelse fra erhvervsvirksomheder.

Krav om grønne biler

Flere og flere kommuner og offentlige myndigheder kræver efterhånden, at deres leverandører benytter grønne køretøjer – ikke mindst på el.

Med et varerum på 1.500 liter plus aflæggerum under varerumsgulvet er der masser af plads inden døre – og vi har bl.a. prøvet den med læs, og det havde bilen ikke problemer med at trække afsted med. Bilen havde dobbelt adskillelse – bag begge sæder.

Der er i øvrigt også aflægge under frontklappen – såkaldt frunk – hvor ladekablerne bl.a. kan opbevares. Det voldte os dog en del problemer at finde udløseren til frontklappen.

God komfort

Vi kan også nævne den store midterboks og den lave læssekant til varerummet – men vi savner lås på handskerummet. Der er både 12-volts stik og usb-stik.

Som SUV model sidder man højt og har godt udsyn – og har let ind- og udstigning. Og der er rigtig god plads – med god støtte i sæderne.

Bag rattet sidder man godt – og vi skal fremhæve bilens gode præstationer – således til 100 km/t på 7,5 sekunder. Alle elbiler har jo moment fra 0 km/t.

Der skal bladres en del

Man skal dog vænne sig til, at alle betjeninger er lagt ind i bilen store 12,3 tommer trykfølsomme HD touchscreen – og det skal man vænne sig til. Der skal bladres en del – bl.a. for at indstille ventilationen.

Basisudstyret i Plus udgaven er kun forskelligt fra den dyrere Premium-udgave på få punkter – bl.a. har Premium større (19 tommer) alufælge, soltag, læderrat, læderindtræk, elektronisk bagklap med fodbetjening og trådløs opladning af telefonen.

Plus udgaven har indfældede dørhåndtag, varme i sæder, el-justerbare sæder, 13,2 tommer touchscreen, apple car play, nøglefri adgang og audiosystem med otte højttalere.
Der er dog ikke navigation – den skal man spejle fra sin telefon.

Masser af sikkerhed

Bilerne har samme sikkerhedsniveau – så som adaptiv fartpilot, 360 grader Around View Monitor, 2-zone klimaanlæg, aktiv nødbremse og parkeringssensor.

Derudover blindvinkel assistent, regnsensor, automatisk p-assistent, linjevogter, skiltegenkendelse og full LED lygter for – samt advarsel for tværkommende trafik ved bakning.

Glem papegøjepladerne

Fordelene ved Aiways Van er betinget af professionelt brug, hvor man netop sparer momsen på bilen og momsen på driftsomkostninger – på papegøjeplader vil prisen på grund af opbygningen formentlig være højere end bilen på hvide plader.

Dertil kommer 6.250 kroner om året i afgift for privat brug af en varebil – uagtet at der ikke svares afgift på elbiler under 480.000 kroner (2022 tal).

Der er fem års garanti – og otte års garanti eller 150.000 km for el-komponenterne.

Længe om at lade ved Wallbox

Man skal dog gøre sig klart, hvor langt man har behov for at køre – for selv om rækkevidden efter WLTP målemetoden er 410 kilometer, er den længe om at lade op, selv om man har en 11 kW Wallbox at lade fra hjemme eller i virksomheden.

For bilens elmotor kan kun trække strøm fra en fase i elnettet, så den kan kun arbejde med en hastighed på 3,7 kW. Optimalt ville være tre faser.

For man får kun ekstra 140 km rækkevidde fyldt på efter otte timer – og at en fuld opladning tager 17 timer.

Brug hurtiglade-stander

Vi prøvede bilen i december, hvor det også var koldt – og efter en nat var rækkevidden faldet fra 98- og 84 km. Uden at køre en meter.

Hvis man har behov for længere ture, må man fordi en hurtig-ladestander. Bilen kan her tanke op til 90 kW – eller fra 20- til 80 pct. på 35 minutter.

Med 63 kWh virker batteriet ellers stort nok. Ydelsen er den samme som VW ID.3 og ID.4 – nemlig 204 hk og et moment på 310 Nm. Så den når 100 km/t på 7,8 sekunder. Topfarten er begrænset til 160 km/t. Man kan vælge imellem køre køremodus – ECO, normal og sport.

Fast affjedring

Der er også regenerativ bremseeffekt, hvor der samles strøm op – i tre tempi.

Så bilen er ganske hurtig – den har elektrisk servostyring – og bl.a. multilink hjulophæng bag, men affjedringen virker noget fast.

Hele batteripakken er samlet i en slags sandwichkonstruktion i bunden af bilen – det giver et lavt tyngdepunkt. Det forbedrer samtidig sikkerheden i forbindelse med en kollision. Hele bunden af bilen er aluminium – resten højstyrkestål, så bilen er faktisk let af sin størrelse at være.

Faktaboks Aiways U5 e-Van Plus:
Batteri: 63 kW.
Ydelse: 204 hk/170 kW.
Moment:310 Nm.
Rækkevidde WLTP: 410 km.
Træk: forhjulstræk.
Topfart: 160 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 7,5 sek.
Ladetid wallbox: 8 timer/140 km (med 3,7 kW).
Ladetid wallbox 0-100 pct./400 km: 17 timer.
Ladehastighed: 3,6/6,6 kW (1 fase/16/32 A).
Ladetid med 90 kW lynlader 20-80 pct.: 35 min.
Forbrug kWh/100 km: 166 Wh/km.
Køreklar vægt: 1.845 kg.
Totalvægt: 2.275 kg.
Lasteevne: 430 kg.
Læssehøjde: 780 mm.
Mål sidedøre: 780 x 395 mm
Varerumsmål: 1.600 x 1.300 x 890 mm.
Mellem hjulkasser: 1.020 mm.
Mål bagklap: 1.020 x 750 mm.
Trailervægt med bremser: 1.500 kg.
Frihøjde: 1.500 mm.
Akselafstand: 2.800 mm
Dæk: Continental Winter Contact 215/65 R17 H.
Bremser: vent. skiver for./skiver bag. ABS, esc.
Varerum: 1.550 liter.
Fabriksgaranti: 5 år.
Årlig ejerafgift (med CVR nr.): 660 kr.
Garanti el-teknik: 8 år/150.000 km.
Vanpris testbil fra: 248.500 kr. plus moms.