VOTY.dk har tidligere kørt i den lastbil, som har længst rækkevidde – den elektriske MAN eTruck – og når transportmessen i Herning slår dørene op, den 20. – 22. april, er den avancerede tyske lastbil ét af de store trækplastre.

Transport 2023 bliver den første messe – siden verdenspremieren på IAA-messen i Hannover sidste efterår – som kan præsentere den nye ellastbil.

”Det er lidt af et scoop, at det er lykkedes os at få vores nye MAN eTruck med på Transportmessen i Herning. Vi glæder os til at vise vores nutid og fremtid i én og samme lastbil til vores mange interesserede kunder,” siger Malte Kauert, MAN Danmarks administrerende direktør.

Bus of the Year 2023

MAN Truck & Bus, som en aktiv udstiller, har dog mange andre  spændede køretøjer med.

Er man til kollektiv transport, er der mulighed for at se MAN’s elektriske busser, som er en del af MANs eMobilitets strategi.

Derfor er ’Bus of the Year 2023’ – i form af MANs elektriske bybus en helt naturlig del af messen. MAN Lions City E, som bussen hedder, er allerede i operation blandt MANs kunder i Storkøbenhavn og Jylland – og endnu flere busser er på vej til at blive leveret i 2023.

Diesel i mange år frem

Men elektrisk mobilitet er stadig i sin vorden – selv om den tilhører fremtiden. Det er stadig for tidligt helt at glemme dieseldrift, som stadig vil være gældende mange år endnu.

Derfor har MAN også dieselbiler med på messen. Inklusive MAN OptiView, som er MANs helt nyudviklede spejlfrie koncept.

Varebiler – sammen med lastbiler

MAN er totalleverandør til det professionelle marked – og derfor står MAN’s TGE varebiler også på MAN’s stand for lastbiler og busser.

”Vi ønsker at være de professionelles kunders valg. Med vores ”lastbils-DNA” med i bagagen er vi vant til at rådgive vores mange erhvervskunder,” siger MANs varebilschef, Nicolai Sperling.

Han kender kundernes behov og er vant til at klare enhver opbygning, som de måtte have behov for.

Viser kundeopbyggede varebiler

”Med vores MAN TGE har vi et Premium produkt, som allerede nu er godt kendt i markedet,” siger Nicolai Sperling.

På varebilssiden viser MAN forskellige kundeopbyggede varebiler, heriblandt også den kraftige, baghjulstrukne version, der må trække en 3,5 tons trailer.

MAN Digital Service

Er man i markedet for en ny lastbil, så køber man ikke blot et mekanisk køretøj. Kunden køber et højteknologisk produkt, spækket med digitale IT løsninger.

MAN Digital Service vil have en central rolle i satsningen på Transport 2023.

MANs Digital Service specialister vil på messen vise alle interesserede, hvad der kan tilbydes kunderne af hjælpepakker, som skal gøre hverdagen på landevejene lettere og samtidig sikre en mere økonomisk kørsel.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk