Aalborg Forsyning har anskaffet sig en ny Scania P280 specielt til renovation og containerkørsel – velegnet til de ofte trange forhold i Aalborgs bymidte.

Aalborg Forsyning tager skraldet endnu bedre efter at lokale Scania-forhandler Stiholt har leveret en ny model P280-model, som skal stå for renovationskørsel og containertransport – som den lille og smidige lastbil er meget velegnet til.

Den nye helt nøjagtig P 280 B 4×2 hejseladsbil til Aalborg Forsyning er specificeret med fokus på ergonomi, fleksibilitet og sikkerhed ved containertransport – under ofte meget trange forhold i Aalborgs bymidte.

Kan køre på HVO

Den nye lastbil er udrustet med en brændstoføkonomisk drivline i form af fem-cylindret ni-liters dieselmotor, der i øvrigt er godkendt til kørsel på syntetisk HVO biodiesel produceret ved hydrogenbehandling af vegetabilske olier og/eller animalske fedtstoffer.

Motoren er koblet til en seks-trins fuldautomatisk Allison gearkasse, der gør kørslen mere glidende og komfortabel i byen takket være letgående gearskift samt et solidt, enkeltreduceret R 780-bagtøj med 4,25:1 i udveksling og manuel differentialespærre.

SAWO Multilift kroghejs

Opbygningen består af et SAWO Multilift XR14S.43 kroghejs med 900 mm forskydelig krogarm, der er beregnet til containerlad fra 3,5- til 5 meters længde.

Praktiske detaljer

Bilen er desuden udstyret med hydraulisk udskydelig bagkofanger, adskillige værktøjskasser og et væld af praktiske detaljer, der er med til at gøre bilen effektiv og komfortabel at arbejde med.

Chassiset er udstyret med luftaffjedring på både for- og bagaksel samt såkaldt ”airdump”, så affjedringen på både for- og bagaksel kan sænkes for at reducere indstigningshøjden til det i forvejen lave P-førerhus.

Kort akselafstand

En kort akselafstand på 4.350 mm samt 52 grader styreudslag hjælper til en lille vendediameter.

Det er lastbilsælger Christian Pedersen fra Stiholt i Aalborg, der har leveret bilen til den lokale kommune.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk