På Mercedes-Benz standen på Vestfyn Trækker for nylig kunne man så se nærmere på senere aftapning af varebilen Sprinter, der er den mest digitaliserede varebil til dato.
Her var der såkedes Danmarks-premiere på den nye Mercedes-Benz Sprinter, der kommer til salg til sommer til priser fra 247.000 kroner plus moms for en forhjulstrukken udgave.
Den nye Sprinter-model fra Mercedes-Benz er én af de første varebiler på markedet, hvor man kan tale med sin bil.
It systemer
Bilen er proppet med it-systemer, der er forberedt til den selvkørende bil. Sprinter er den anden Mercedes efter den nye A-klasse personbil, der har fået MBUX systemet – Mercedes-Benz User Experience.
Man siger blot højt ”Hej Mercedes” og hvad man ønsker – f.eks. ”Jeg er sulten” – så kommer der en liste med restauranter i nærheden – så klikker man på én af dem – og GPS systemet leder én derhen.
Mange mulighed
Der er selvfølgelig forskellige udformninger af instrumentbrættet – i forhold til, hvor mange penge, man vil ofre, men den dyreste har den store syv tommer skærm.
Er man i gang med en guidning zoomer skærmen ind, når man nærmer sig et sted, hvor man skal skifte retning.
Men er der også standardudgaven med en radio i midten.
Masser af udstyr
Bilen har multifunktionsrat med touchpad og integreret fartpilot, ratbetjent gearskifte til automatgearene, ny ni trins automatgearkasse med converter, fem forskellige længder og MB pro grundmodul.
Så man kan kommunikere direkte med bilen via en app – selvom man sidder på kontoret,.
Wet wipe system
Der er mulighed for el justerbare sæder som den eneste i sin klasse, man kan få regnsensor og specielt wet wipe system, så der sprayes sprinkler væske direkte på ruden langs hele viskerens længde, ultra-lav vægt og 80 cm lavere læssehøjde på Sprinter med forhjulstræk – og op til 3,5 tons anhængervægt på de baghjulstrukne modeller.
For den professionelle bruger kan det være interessant med PRO-systemet inklusive flådestyring – og snart følger en app, så kunden ved det meste om bilen. Der er også Wi-fi hotspot system, så bilen kan tale med andre biler.