Indenfor det næste år er Mercedes-Benz klar til at søsætte en endnu kraftigere version af deres Sprinter i eludgave – med dobbelt så lang rækkevidde.

Fabrikken vil ifølge det tyske medie ”Logistra” snart begynde en præproduktion af varebilen nær Stuttgart.

Den får bl.a. en ny ”Electric Versatility” EV platform samt en fuldstændig fornyet elmotor- og batteripakke – inklusive elektrisk bagaksel.

Postnord en god kunde

Siden den første eSprinter så dagens lys for tre år siden, er der herhjemme solgt en del bl.a. til Postnord, men en begrænset rækkevidde betyder, at kunden skal have en nøje planlagt rute.

Og selvom universitetsundersøgelser påviser, at de færreste distributions-virksomheder kører mere end 120 km om dagen – så betyder rækkeviddeangst i elbiler stadig en masse for chaufførerne.

Samme produktionssteder

Den nye eSprinter skal fortsat have produktionsbase i Düsseldorf – når serieproduktionen indledes – men også fabrikken i Ludwigsfelde ved Berlin spiller ind med visse udgaver.

eSprinter skal også bygges i USA, hvor Mercedes-Benz satser hårdt på bilmodellen. Ifølge Logistra vil det også betyde en samarbejde med amerikanske ”Rivian,” der producerer el-varebiler til bl.a. ”Amazon.”

Der er planlagt investeringer på ca. 400 mio. euro (seks mia kr.)  til de nødvendige foranstaltninger for eSprinter-produktionen. Derudover overvejer sydtyskerne at etablere Ludwigsfelde-fabrikken som et kompetencecenter for eVan-individualisering.

Mellemliggende trin

Efterfølgeren til den nuværende eSprinter repræsenterer et mellemliggende trin og er beregnet til at åbne nye kundesegmenter med tre batterier og flere karrosserivarianter fra kassevogne til chassisopbygninger – også til USA.

Forberedelserne er i øjeblikket i gang til produktionen af den næste generation, som er planlagt til at starte successivt på fabrikkerne i Charleston i USA samt, Düsseldorf og Ludwigsfelde i Tyskland fra anden halvdel af 2023.

Vil kæmpe mod Ford

Den store interesse for de nordamerikanske markeder hænger bl.a. sammen med den succes, som Ford har fået både med deres 2-tons Transit og E-Transit i USA – for Mercedes vil have en del af den kage- Om end at Sprinter med forbrændingsmotor også sælges pænt i USA i dag.

Også i Europa er E-Transit blevet godt modtaget – med gode anmeldelser fra fagpressen.

Ambition 2039

Mercedes-Benz og moderselskabet Daimler har længe talt om deres bæredygtighedsplan”Ambition 2039,” hvor alle varebiler er CO2-neutrale – fra udvikling til produktion.

Fra i år har Mercedes-Benz desuden – ifølge Logistra – arbejdet med CO2 neutralt produktion – inklusive brug af vedvarende energi – samt brug af emissionsreducerende- og nye mobilitetssystemer på fabrikkerne såsom on-demand anlæg, shuttle- og førerløse transportsystemer samt køb af elektricitet fra udelukkende vedvarende energikilder.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk