Citroën C5 Aircross er en meget rummelig SUV, som i Van-udgave sluger 1.500 liter gods. Trailervægten er tillige 1.300 kg., så man kan i ny og nå også drage afsted med lidt ekstra varer. Der er også tagræling og stor midterboks – men ikke handskerumslås.

Men i den her prøvede plug-in hybrid (PHEV) udgave er batterierne samtidig så tunge, at den hænger lidt med halen. Så det påvirker køreegenskaberne, når der er fuld last.

På tværs af landet

Mange vælger plug-in, fordi det skatteteknisk er en fordel – men er man til langture, er der jo andre løsninger. PHEV modellen kan officielt køre 71,4 km/l efter WLTP tallet, men da vi tog bilen er tur på tværs af landet, så er batteriet hurtigt tomt.

Den kører 62 km på ren el – som er et optimistisk tal – men derefter er den ikke fantastisk økonomisk – vi målte forbruget til henholdsvis 15,6- og 19,4 km/l. Første tal med udpræget motorvejskørsel.

Fem timer med Wallbox

Vi ladede bilen op i en Clever Wallbox fra 0- til 100 pct. på cirka fem timer – så bilen er bedst til traditionel pendlerkørsel, hvor man kan køre frem og tilbage til job på en opladning – og måske som Last Mile delivery Van i byen.

Opladet yder den samlet 225 hk, som sikrer præstationer som 225 m/t på toppen og 0-100 km/t på 8,7 sekunder. Tom for strøm er ydelsen på 1,6-liters turbobenzin motoren 180 hk. Elmotoren yder 110 hk. Batterikapaciteten er 13,2 kWh.

Som elbil er den lynhurtig – og momentet er da også 360 Nm for elmotoren og 300 Nm for benzinmotoren.

Komfortabel på langfart

Men bilen er særdeles komfortabel og rar at køre langt i – med sin bløde opsætning og otte-trins automatgear med mulighed for manuelle skift via skifteplader bag rattet.

Bilen har såkaldt B-pedal, så man kan oplade bilen regenerativt ved f.eks. opbremsning og slip af speeder.

Bag rattet sidder man godt i sæderne – bl.a. med alu-fodplade, så man opnår en lige kørestilling.

Ikke adaptiv fartpilot

Testbilen havde eldrevet glastag og eldrevne sæder (med imiteret del-læderbetræk) samt læderrat.
Udstyret omfatter også 8-tommer touchscreen med apple car play, 2 zone klimaanlæg, 18 tommer aluminiumsfælge, bakkamera med 180 grader Around View Monitor), parkerings-sensorer for og bag, nøglefri adgang og start samt 3D-navigation.

Opløsningen i skærmen kunne måske være skarpere – og det gælder også bakkameraet.

Vi kunne også pege på linjevogter, BLIS blindvinkel-alarm, fartpilot, automatisk nødbremse og esc stabilitetsprogram. Adaptiv fartpilot havde bilen dog ikke. Så skal man op i udgaven med SHINE udstyr.

Faktaboks Citroën C5 Aircross PHEV FEEL:
Motor: 4 cyl. Turbobenzin,
Slagvolumen: 1,6 liter.
Ydelse: 180 hk v. 6.000 omdr.
Max effekt elmotor: 110 hk/80 kW.
Max effekt benzin/el: 225 hk v. 6.000 omdr.
Max moment benzinmotor: 300 Nm v. 3.000 omdr.
Max moment kombineret: 360 Nm v. 3.000 omdr.
Batterikapacitet: 13,2 kWh.
Ladetid 3,7/7,4 kW: 4/2 timer.
Egen opladning wallbox 0-100 pct.: 5 timer.
Rækkevidde WLTP: 62 km ren el.
Forbrug kombineret: 71,4 km/l.
Forbrug under test uden el: 15,8- og 19,4 km/l.
CO2 udledning: 31 g/km.
Gearkasse: 8 trins EAT aut.
Tank: 43 liter (53 liter i Pute Tech benzinudgave.)
Topfart: 225 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 8,7 sek.
Køreklar vægt/totalvægt: 1.894/2.300 kg.
Nyttelast: 456 kg.
Trailer med bremser: 1.300 kg.
Varerum: Ca. 1.500 kg.
Læssehøjde: 740 mm.
Akselafstand: 2.730 mm.
Affjedring: Uafhængig for/semiuafhængig bag.
Bremser: Vent. skiver for/skiver bag.
Dæk: Michelin Primacy 3 – 205/55 R 19.
Garanti fabrik: 2 år – batteri: 8 år.
Pris testbil hvide plader: 309.990 kr.
Pris testbil Van ekskl. moms: 224.990 kr.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk