El-biler er in og diesel-biler er yt. Selv lastbiler skal være elektriske. Tesla-chef Elon Musk ventes at præsentere sin prototype i slutningen af september, men allerede nu er det svenske firma Einride klar med deres T-Pod, som både er elektrisk og selvkørende – og med mulighed for fjernstyring.
T-Pod er nemlig lastbilen uden førerhus, som i 2020 skal nå op på 200 enheder. Bl.a. skal bilen skal indsættes på strækningen Göteborg-Helsingborg, hvor der bliver to ladestationer.
De første interesserede kunder har meldt sig til at købe den 20 tons og syv meter lange selvkørende el-lastbil, der rummer 15 europaller.
Tidligere Volvo chef
Chef for nyskiftede Einride er ikke et ubeskrevet blad. Robert Falck har været teknikchef for drivliner hos Volvo Lastvagner og havde 13 Volvo fabrikker i verden under sig – desuden har han været tilknyttet Chalmers tekniske højskole i Göteborg – og været tilknyttet Stanford universitetet – ifølge svensk fagpresse.
Einride køber deres dele til bilen ude i byen – og sætter dem sammen på en ny måde. 200 kWh er energi-kapaciteten.
Einride har tilknyttet en del logistikfolk, eksperter og ingeniører – bl.a. tidligere rektor på Chalmers, Karin Markides.
Viden fra lastbiler
Falck har tidligere prøvet Googles elbiler, men det er først og fremmest hans viden på lastbilsfronten, der har fået ham til at gå i gang med el-lastbilen.
Rækkevidden for den nye lastbil er ca. 200 km. Altså fint for en distributions-lastbil. Bilen har ud over at være elektrisk og selvkørende også opkoblet Connectivity – så bilen kan advare andre lastbiler om dårligt vejr og uheld.
Op til to millioner europaller skal et kommende T-Pod netværk kunne flytte.