(GENÈVE)

Volvo vandt i dag titlen Car of the Year 2018 – det skete forud for åbningen af Genève Motorshow, hvor den nye XC40 vandt sikkert foran Seat Ibiza på andenpladsen.

Efter to andenpladser med henholdsvis Volvo V40 og XC90 blev tredje gang lykkens gang for Volvo, som i dag således tog sejren i Car of the Year 2018.

Men 325 point var det en sikker sejr over Seat Ibiza på andenpladsen med 242 point. I alt syv biler var nomineret til finalerunden – og på de efterfølgende pladser kom BMW 5-serie med 226 point, Kia Stinger med 204 point, Citroën C3 Aircross med 171 point, Audi A8 med 169 point og Alfa Romeo Stelvio med 163 point.

Godkendt som Van

Volvo XC40 er netop blevet godkendt som Van i Danmark – og faktisk er det kun Audi A8 sedan, der ikke opfylder målene som Van. BMW dog kun som stationcar.

Dansk medlem af Car of the Year juryen er redaktør Søren Rasmussen, FDM Motor – og han havde de samme biler på de to første pladser: Volvo XC40 og Seat Ibiza, som han gav henholdsvis ni- og fem point.

Han havde så Citroën C3 Aircross på tredjepladsen med tre point – og efterfølgende Audi A8, BMW 5-serie, Kia Stinger og Alfa Stelvio.

Connectivity

”Volvo følger fint op fra både XC60 og XC90 med øget sikkerhed. Bilen bremser op for alt – og holder øje med trafikken, der kommer imod én. Spændende er også Volvos nye connectivity system, hvor man uden at give nøglen væk kan låne bilen til både dem, man kender – og ikke kender – alene via sin SmartPhone. Det giver helt nye måder at tænke biløkonomi på – og meget i stil med at dele sommerhus og båd,” siger Søren Rasmussen.

Volvo har været i finalen flere gange, hvor det har været tæt på – og nu lykkedes det. Endda med karakterer fra alle de 60 jurymedlemmer fra 23 lande.

”I Volvo Danmark er vi naturligvis glade, og det er et vigtigt rygstød for os. Med priser fra 411.000 kroner er vi godt rustet – og flere og flere har fokus på sikkerhed. Som Van vil det især være dieselmodellerne, som vi vil sælge – mens benzinudgaver mere er til privatleasing