Bedste bud på en dansk premiere på Elon Musk’s højt besungne fremtids pick-up ”Cyber Truck” er en gang i 2025.

Det fortæller Kim Jensen, regional leder for Tesla i Norden, da han i går viser repræsentanter for dansk presse den første Cyber Truck på dansk jord.

Det foregår i Teslas nye klargøringscenter i Køge Transportcenter – hvor det eller er tunge lastbiler, der sætter dagsordenen.

5,7 meter lang

Men den nye Cyber Truck er bestemt også noget af en erhvervsbil – alene med sin 5,7 meters længde.

Den tre tons tunge pick-up er, hvad man i USA kalder en halvanden tons pick-up, hvor pick-up biler i Europa kaldes et-tons køretøjer.

Den nye Cyber Truck har spøgt i kulissen siden Teslas grundlægger Elon Musk løftede planerne for den i 2012. I 2019 præsenterede samme Musk den første prototype – og kunderne skulle have den i 2021.

Måske til Berlin

men først i slutningen af 2023 blev produktionen sat i gang på Teslas giga-fabrik i Austin Texas. Men muligheden er der, for at Tesles europæiske fabrik i Berlin kan få lov til at producere Cyber  Truck.

Interessen i USA har været kæmpe stor siden dag ét – og Musk har sagt, at hjemmemarkedet først skulle have den.

Kendte skuespillere og musikere gør allerede Californiens veje udsikre. Så bilen er allerede kult.

Tre modeller

Kun amerikanske priser er tilgængelige – og fra begyndelsen har det været topmodellen, der har været til salg – kaldet Cyber Beast, som koster 120.000 Dollars – med tre elmotorer og firehjulstræk. Det er godt 800.000 kroner.

Men hos Tesla i Danmark peger man på, at det bliver basismodellen med en enkelt elmotor og baghjulstræk, der bliver mest interessant. Den vil i USA koste 60.000 Dollars – eller 400.000 kroner.

Imellem er så en model med to (dual) elmotorer og firehjulstræk – som også kendes fra Teslas personbiler.

Endnu kun få konkurrenter

I USA er der bl.a. to konkurrenter – Fords F 150 Lightning og Rivian. Lightning kan fås i Norge, mens Rivian kun fås i Danmark via parallel import.

Elon Musk’s Cyber Truck er helt uniq – på grund af sin størrelse især, men også sit meget rå og enkle design, der minder om et barns første forsøg med at tegne en bil.

Men der er tale om en bil, der er bygget i rustfrit stål, som i sig selv er svært at arbejde med f.eks. ved skader – men Elon Musk har også sagt, at bilen nærmest er skudsikker.

Firehjulsstyring

De fire tons vægt kompenseres med steer-by-wire (ingen direkte forbindelse mellem rat og de styrende hjul) – og firehjulsstyring.

Det gør det lettere at køre om hjørner i bilen – også trods de 20 tommer fælge med grove Good-Year terrænbil, der er specialdesignede til bilen.

Men størrelsen på bilen vil ikke gøre den særlig nem at køre med i byer – endsige at parkere med.

Stikkontakter i ladet

Det store lad er beklædt i komposit materialer – og et eldrevet jalousi gør det let at skærme for indholdet.

Der er også stikkontakter i ladet, så håndværkere kan hente strøm til sit værktøj langt fra normale strømkilder.

Stikdåserne var af amerikansk standard – men det kan vel ændres på eksportmodellerne. Ellers må man have en adaptor.

Fem tons  på krogen

Bilen må trække en trailer (i USA) på knap fem tons – så selv den mest skeptiske entreprenør må blive tilfreds.

Men med fuld last – det vil sige tre tons nyttelast plus trailer – vil forbruget jo stige markant.

Til gengæld kan man lade med 120- og 240 kW. Dyreste udgave når 100 km/t på kun 2,7 sekunder – som de færreste har behov for, men firehjulstræk sikrer optimal overførsel af kræfterne.

72 årig vild med sin Cyber Truck

I USA meldes om fine terrænegenskaber. Frihøjden kan således øges til 40 cm. Bilen har også intelligent undervogn – så den kan gemme oplysninger om huller i vejbanen til næste gang man kører samme tur.

Ude i Midtvesten er terrænet jo perfekt til den slags køretøjer. Derude har Kim Jensen mødt en lokal kvinde på 72 år, som er vild med sin Cyber Truck.

Det skal her nævnes, at der hver dag sælges 6.500 pick-up trucks i USA.

På gule plader i Danmark

”Over there” er alle udgaver af bilen leveret med bagsæde – som kan vippes frem til at gøre plads til ekstra gods. Men herhjemme vil det i vid udstrækning være biler på gule nummerplader, som vil blive de store ”sællerter.”

Her kan virksomheder som bekendt fratrække momsen – og her sparer man jo let et par hundrede tusinder kroner.

På hvide plader koster topmodeller Cyber Beast mere end performance modellerne fra Teslas personbilsprogram.

18,5 tommer touchscreen

Tesla Cybertrucks interiør er forsynet med en stor 18,5 tommer touchscreen – centralt placeret på instrumentbordet som i andre Tesla biler. Ved bagsædet er der i øvrigt en 9,4-tommer skærm, hvis man vælger hvide plader.

Der er læderbetrukne sæder og en spøjst 4-kantet rat i læder. Til den meget store forrude er der en enkelt kæmpe visker – men til vinter kræves der i hvert fald en mega isskraber.

Fronten er præget af en lysdiode i bilens bredde. Vi kan også nævne bilen store frunk – som er det forreste bagagerum.

Kan fås med telt

På udstyrslisten er der mulighed for et stort telt, der kan monteres på ladet – til campingturen i vildmarked.

Med til at øge komforten er aktiv luftaffjedring, og 120- og 240 volt stikkontakterne kan sikre lys i teltet. Eller i huset.

Lanceret i USA er iøvrigt også Elon Musk’s elektriske lastbil Semi.

Kom og se den nye Cyber Truck

Interesserede danskere kan stifte bekendtskab med Cyber Truck i den kommende tid – bl.a. i den kommende weekend hos Tesla på Centervej i Køge.

Desuden 10.- til 13. juni hos Tesla i Greve, 14.- og 15. juni hos Mikkeler på Refshaleøen (Reffen), 16.- 18. juni hos Tesla i Odense og 19.- 22. juni hos Tesla i Aarhus. Tilmelding på Tesla.com/dk.

Tekniske data Tesla Cyber Truck:
Rækkevidde: 547 km.
Trailer: ca. 5 tons.
Frihøjde: 406 mm.
Nyttelast: 1.134 kg.
Opladning ved superlader: 235 km ekstra på 15 min.
Gear: 1 trin.
Onboard charger: 11,5 kW. (AC)
Ladekapacitet DC: 250 kW v. 400 volt/350 kW v. 800 volt.
Batteri: 0.192 kWh/48 V. Litium ion. 123 kWh.
Egenvægt: 2.995 kg. (Cyber Beast: 3.104 kg.)
Topfart: 210 km/t.
Acceleration Cyber Beast 0-100 km/t: 2,7 sek.
Akselafstand: 3.635 mm.
Mål: 5.683 x 2.032 x 1.796 mm.
Pris i USA: 60.000-120.000 dollars.
Cirkapris hvide plader: 400.- 800.000 kroner.
Van pris ekskl. moms: Fra ca. 300.000 kroner.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk