Man bliver hurtigt glad for at køre i den nye korte Jumpy i bytrafik – den snor sig let i trafikken, og er med sine 4,6 meter er den let at finde parkeringsplads til.

Man kan sige, at den er tæt på at være lige så stor som de største i klassen nedenunder – så som Berlingo i lang udgave.

Vi har for nylig prøvekørt den mellemste udgave med 150 hk – den næst-kraftigste udgave – en bil, som vi næsten kun havde lovord overfor. Selv om der er væsentlig mere overskudskraft end med 95 hk, som denne testbil har.

Hurtig og smidig
Motoren i testbilen med 95 hk er den mindske i serien, men den er faktisk fantastisk hurtig og smidig. Der er fem trins gearkasse, og her trækker den rent fra 1.250 omdrejninger eller 55 km/t. I bykørsel skal man således vælge fjerde gear, hvor den rækker rent fra samme omdrejningstal eller 45 km/t.

Den korte Jumpy L1 har de samme dyder som sine større ”søstre” – bl.a. letkørthed – hvortil kommer den kompakte form, der betyder, at den rummer to europaller i stedet for én – men der er seks fastgørelseskroge i vognbunden.

Men den har en lasteevne på op til 1.308 kg. og en varerumsvolumen på 5,1 kubikmeter. Bagdørene (asymmetrisk opdelt) kan bestilles, så de åbner 150 grader. Én skydedør er standard.

Fast adskillelse
Testbilen kan fås med en lem mellem varerum og kabine, kaldet ”Moduwork” hos Citroën, er der så plads til lange genstande på 3,3 meters længde – inklusive vipbart forsæde – men havde testbilen. Derimod en fast adskillelsesvæg.

Bag rattet sidder man højt og godt, hvis man vel og mærke vælger den særlige komfortløsning, hvor adskillelsen har en hældning på ekstra otte grader. Det bør man, for det giver en langt mere ergonomisk korrekt sidestilling og dermed mindre træthed i ryggen. Førersædet kan indstilles trinløst med rulle og rattet er multijusterbart.

Bedre kvalitet
Nævnes skal også varme i alle sæderne – og rattet, der er fladt i bunden (modelune). Største plus er måske den forbedrede kvalitet.

Der er to 12-volts udtag i kabinen – foruden iPhone- og Bluetooth stik. Der er mange aflæggesteder i dørene – bl.a. flaskeholdere. I kabinen er der to kopholdere. Der er et stort handskerum med plads til A4-papirer – og dyb aflæggeplads under forruden.

Sidder man tre bilen, som man kunne i testbilen, kan det være svært at skifte gear uden tæt samarbejde med passageren i midten.

Bedre køreegenskaber
Der er bakspejl, men det er svært at se noget bagud på grund den to-delte bagdør. Bilen fås dog også med tophængslet bagdør.

I forhold til den forrige Jumpy har den nye model fået bedre køreegenskaber – langt mere fast i affjedringen uden at være ukomfortabel. Bilen er nemlig opbygget på PSA-koncernens særlige EMP 2 platform med uafhængig affjedring – i lighed med flere personbiler fra Peugeot og Citroën, der alle er rost for gode og sikre køreegenskaber.

EMP 2 platformen sikrer også en 130 kg lavere egenvægt, som alene sænker CO2 tallet med 20 pct. – samt sikrer en øget nyttelast på 17 procent.

Mix mellem N1 og N2
Fartpilot og fartholder er standard på alle Jumpy-biler, og det kan betyde, at man kan undgå fartbøder. Alle har også fire airbags. Nævnes i basisudgaven er el-sidespejle og parkeringssensor bag.

Testbilen var et mix mellem N1 niveau 1 og N2 niveau 2 – med ekstra aircondition, tre 12-volt udtag, el-sidespejle – som kan fældes ind – og 7 tommer touchscreen.

Bilen fås desuden ekstra med regnsensor – og på sikkerhedssiden fås ekstra automatisk nødbremsesystem, navigation, linjevogter, p-sensor for og bag, blindvinkelalarm – BLIS – så man ser trafikanter i den blinde vinkel, bakkamera automatisk op- og nedblænding samt skiltegodkendelse. Derigennem får den sine fem stjerner i EuroNCAP testen.

Tekniske data Citroën Jumpy 90 hk L1:
Motor: 4. cyl. diesel.
Miljø: Euro 6 – AdBlue.
Slagvolumen: 1.560 ccm.
Ydelse: 95 hk v. 3.750 omdr.
Moment: 210 Nm v. 1.750 omdr.
Gear: 5.
Acc. 0-100 km/t: 15,9 sek.
Topfart: 145 km/t.
Bremser: Ventilerede skiver for, skiver bag, esc stabilitetssystem. ABS.
Trailer: Trailer-stabilitet.
Start: Hill Start Control.
Varerummål: 2.162 x 1.628 x 1.397 kg.
Hjulkasser: 1.258 mm.
Varerum: 5,1 kubikmeter m. Mudulink.
Skydedørsmål: 745 x 1.238 mm.
Bagdørsmål: 1.229 x 1.157 mm.
Læssehøjde: 57 cm.
Vendediameter: 11,3 m.
Totalvægt/nyttelast: 2.610/910 kg.
Trailervægt: ca. 1.800 kg.
Trailervægt m. bremser: 2,5 tons.
Affjedring for/bag: Uafhængig.
Fabriksgaranti: 2 år.
Pris L1 95 hk niveau N1: Fra 157.990 kr. plus moms.
Testbil N2 m. ekstra udstyr: Pris ikke oplyst.

Leave A Reply