RAV 4 fra Toyota er en af de bedst sælgende SUV på gule plader herhjemme– ikke mindst efter ankomsten af en nye model for et år siden. 185 stk. blev det til i 2013 – og efter de to første måneder i år er man nået op på 44 biler – det tegner til en fordobling i hele 2014.
Flot taget i betragtning, at der er op mod 19 konkurrenter i feltet.
VOTY.dk prøvede ved præsentationen i Spanien i februar i fjor de firehjulstrukne biler, og der var ingen problemer med at klare de terræn-mæssige udfordringer, som vi udsatte bilen for.
Herhjemme har vi nu prøvet den to-hjulstrukne model, som med vores afgifter betyder 85.000 kr. ekstra for 4×4 udgaven på hvide plader i T3 udgave – men på gule plader kun en merpris fra 4×2 til 4×4 Van på kun 40.000 kroner i den testede T3 udgave.
4×2 trækker max. 2,3 tons
Der hænger måske samen med, at en opvejet RAV-4 4×4 med 2,2 liters dieselmotor må trække op til 2,7 tons på krogen. Kundeunderlaget for 4×4 biler er i al væsentlighed virksomheder.
Med 2,7 tons på krogen trækker med lethed en trailer med en lille minilæsser. I 4×2 udgaven, vi har testet, kan man veje op til en trailervægt på 2,3 tons. Standard er 1.600 kg.
Private holder sig meget til 4×2 modeller. Vores testbil havde kun forhjulstræk, men skulle det være mig, ville jeg købe 4×4 udgaven når forskellen som Van er så beskeden.
RAV 4 er i fjerde generation blevet 21 cm længere og tre cm bredere, men også 2,5 cm. lavere for ikke at virke for tung i designet.
Gode præstationer
En SUV er super behagelig, fordi man netop sidder højt – men samtidig er affjedringen blevet gjort lidt blødere end i flertallet af konkurrenter for at få flere kunder i tale. Vores testbil var en 2-liter med 124 hk og 310 Nm mellem 1.600- og 2.400 omdrejninger med næsten samme præstationer som 2,2 liters udgaven.
I begyndelsen kunne 2-literen ikke fås med 4×4 teknik, men det kan den nu – og her får man et bedre brændstofforbrug end med 2,2 liters udgaven med 19,2 km/l mod 17,9 km/l i 2 liters udgaven. Nok lidt mindre, hvis man kører med tung trailer.
Selve varerummet er på 2,13 kubikmeter og er ganske rummeligt. Læssekanten er på 670 mm.
Masser af udstyr
Man sidder godt bag rattet i en høj position. Standard er sædevarme. Sædet er højdejusterbart men ikke med trinløs justerbar rygstøtte. Et plus er også multijusterart læderrat, 2-zone klimaanlæg, fartpilot med begrænser, udendørs temperaturmåler, navigation og midterboks. Toyota Touch systemet omfatter 6,1 tommer skærm, stik til usb, aux og Bluetooth.
Udvendigt er der 17 tommer alufælge, LED kørelys/stoplys, forlygtevasker, tågelys for og bag, regnsensor, bakkamera, tonede bageste sideruder og hill start assist.
Fuld sikkerhedspakke
På vejen har man er ganske kvik bil med gode køreegenskaber og fuld sikkerhedsudstyr som esc (ESP) stabilitetssystem, skivebremser med ABS. Sæderne byder på god støtte uden at være direkte sportssæder.
Testbilen havde 6 trins gearkasse, som måske var en anelse kantet at arbejde med – men præcist. Bilen trækker i sjette gear fra 1.200 omdrejninger – cirka 70 km/t. Standard i 2-liter diesel er stop/start-system.
Fakta – Toyota RAV 2,0 D-4D 4×2 Van:
Motor: 4 cyl. turbodiesel.
Slagvolumen: 1.998 ccm.
Ydelse: 124 hk.
Moment: 310 Nm. v. 1.600-2,400 omdr.
Gearkasse: 6 trins manuel.
Trækkraft i 6. gear: Fra 70 km/t (1.200 omdr.)
Topfart: 185 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 13,6 sek.
Forbrug g/s: 20,1 km/l.
CO2: 127 g/km.
Ejerafgift helårlig: 4.240 kr.
Bremser: ABS, BA brake assist. Hill start assist.
Dæk: Continental Cross Contact 225/65 R17.
Sikkerhed: esc (ESP) (VSC), Traction control. 7 airbags.
Køreklar vægt/totalvægt: 1.645 kg./2.135 kg.
Påhængsvogn m/ bremser: 1.600 kg (opvejet: 2.300 kg.)
Varerum: 2,13 kubikmeter.
Varerumsmål: 1.730 x 1.335 x 940 mm.
Mellem hjulkasser: 1.100 mm.
Garanti; 3 år/100.000 km.
Lak/rustgennemtæring: 3 år/12 år.
Serviceeftersyn: 15.000 km (lille)/30.000 km (stort).
Servicekontrakt ved 45.000 km/år: 336 kr./md.
Vejhjælp i Europa: 11 år med fuld servicebog.
Pris: 229.902 kr. plus moms.