Tæt på 900.000 kroner på hvide plader men under halv pris som gulpladebil har fået mange kunder til at spare bagsæderne på deres GLK model.
Den har måske ikke har samme terrænegenskaber som Mercedes’ ørkenrotte Geländewagen – men GLK klarer de fleste udfordringer om end det mest var i sneen, jeg prøvede den.
Med sin standard 4Matic system kan man byde bilen rigtig meget. Og alt foregår automatisk gennem det permanente firehjulstræk.
Fornemt drejningsmoment
Momentet er fornemt med 500 Nm mellem 1.600- og 1.800 omdrejninger – men tros en egenvægt på cirka 1.800 kg. sprinter den til 100 km/t på 8 sekunder og har en topfart på 210 km/t.
Selv om den er højbenet kører den umanerligt godt også på asfaltveje – det er en herlig langtursbil. Og det 7 trins ”7G Tronic Plus” automatgear får nærmest bilen til at køre selv.
Det ville i gamle dage alt sammen betyde brændstof-forbruget til at være i omegnen af 7-10 km/t,, men med sin moderne BlueTEC maskine, er forbruget i snit nu cirka 16,4 km/l – eller en helårlig grøn ejerafgift på 4.620 kr.
Høj siddestilling med luksus
Mange køber denne type biler, fordi vil sidde højt uden at gå på kompromis med luksus og udstråling – og de fleste fabrikker har fået dem på programmet, selv om ikke alle er lige sofistikerede.
Hos konkurrenterne finder vi i samme klasse eksempelvis Audi Q5, BMW X3, Land-Rover Evoque og Volvo XC 60. Man kan også gå et niveau ned (BMW X1 Audi Q3) eller op (Mercedes GL og Audi Q7). Der er altid en SUV på programmet – jeg var lige ved at sige i alle prislag. Og vil man ikke betale så meget, er der jo Crossover bilerne, hvor man også sidder højt.
Topklasse udstyrsniveau
Når man kører GLK 250 skuffes man ikke over udstyrs-niveauet, som ud over læderrat, el-styrede sportssæder med læderkanter, 2-zone klimaanlæg, midterbox/armlæn, alu-indlæg i dørene, spoilersæt, alu-fælge, tagbøjler og indstilling af radioen med drejeknap.
Testbilen havde et væld af udstyr – bl.a. fører-assistentpakke (ca. 10.000 kr.), p-assistent med parctronic (ca. 9.000 kr.), el-betjent bagklap (5.500 kr.), 19 tommer alufælge (ca. 13.000 kr.), tyveripakke (5.000 kr.) og metallak (10.000 kr.) – alle priser med 50 pct. afgift.
I varebilsudgaven kan man glæde sig over god aflæggeplads under gulet – og lav indvendig læssekant.
Tekniske data GLK 250 BlueTEC
Motor: Diesel. Række 4. common rail.
Trykladning: 2 turboladere/1 intercooler.
Slagvolumen: 2.143 ccm.
Ydelse: 204 hk v. 4.200 omdr.
Moment: 500 Nm v. 1.600-1.800 omdr.
Topfart: 210 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 8 sek.
Gearkasse: 7G-Tronic Plus.
Bremser: Vent skiver for og bag, ESP, ABS.
Varerum: ca. 1.500 liter.
Køreklar vægt/nyttelast: 1.880/570 kg.
Trailervægt m. bremser: 2.000 kg.
Brændstofforbrug: 16,4 km/l
CO2: 159 g/km.
Årlig grøn ejerafgift: 4.620 kr.
Pris hvide plader: 913.900 kr.
Pris/Van: Cirka 400.000 kr. plus moms.