Den første Mercedes-Benz Sprinter var ikke en kedelig og tung gammel bil. I 1995, da den så dagens lys på fabrikken i Düsseldorf, var den en landvinding af dimensioner – sammenlignet med den tidligere T1 (Transporter Neu) udgave. Derfor var jeg med til at stemme den til tops som Van  of the Year samme år.

Nu har jeg prøvet bilen igen – en 312D – sammen med den nyeste og top-motoriserede R 319 udgave af Sprinter, og nu virker den gamle netop kedelig og tung.

Kørt 463.530 km.
Men den har i 20 år været erhvervslivet en tro tjener siden den kørte af samlebåndet. 463.530 kilometer på klokken, da vi hentede den – og selv om varekassen var ombygget til et show-room – med indbygget grill og øl-anlæg til forhandlernes ”Åben Hus” arrangementer – så hang højre fordør, førersædet var blevet udskiftet med et læderbetrukket sæde, men det typiske blomsterdesign på passagersædet bragte minderne tilbage.

Der var masser af fine detaljer i bilen – eksempelvis det lille rum til værktøj under passagergulvet. Det var en fin idé, syntes vi alle. Og så havde den blokeringsfrie ABS bremser og ASR antispin system. Et højt sikkerhedsniveau dengang. Men i det daglige var man glad for bilen – om end spejlene skulle indstilles manuelt – og selv om de ikke som i dag var to delte med ”cyklist”-funktion.

Kræver tilvænning
Anno 2015 skal man lige vænne sig til at køre den – med sin lange gulvgearstang med kantede skift og store vandringer mellem gearene. Dertil en stram koblings og tung styring.

Læg dertil et højt støjniveau fra motoren – især ved acceleration – plus en masse resonanslyde over 80 km/t – fra især instrumentbrættet. Men husk lige alderen. Sådan lød bilen ikke som ny.

Jeg sad heller ikke godt i det lille, uoriginale sæde – her havde et originalsæde været på sin plads. Og jeg sad alt for lodret – og kunne ikke komme langt nok væk fra rat og pedaler. Rattet kunne dengang ikke indstilles, og airbag var ikke indført endnu.

Svær at køre
Jeg blev faktisk rigtig træt i benene og ryggen – selv om vi kun kørte fra Gladsaxe til Hørsholm og tilbage igen – endda i et forfærdeligt regnvejr, som viskerne havde svært ved at kapere.

Nu kunne jeg ikke bedømme varerummet fordi det var renoveret til show-brug – men skydedøren virkede også lidt træt, selv om den nok også er ”gået efter i sømmene.”

Den nye Sprinter kørte jeg lidt længere i – faktisk til næste dag – og det er som nævnt et imponerende stykke køretøj. 319-maskinen med 190 hk og 440 Nm er meget kraftfuld – i en grad, så den uden læs let lavede hulspin. Jeg skulle tage sig i agt, når jeg accelererede.

Ny model med automatgear
Bilen havde også automatgear – koncernen nye 7 trins udgave – så den var super let at køre og manøvrere. Man kan måske undre sig over, at bilen havde plastrat, men det kunne dog indstilles. Hvor aflæggepladsen i kabinen i den 20 år gamle model var rimelig – så er den i den nye Sprinter endnu bedre med aflæggeplads i døre og over forruden plus handskerum med lås.

Man sidder fortsat en lille smule lodret i førersædet, men meget bedre end tidligere. Der er også mere struktur i sædet med bedre støtte i lår og ryg. Det gælder også passager-bænkesædet, der nu har et håndtag i sædehøjde – hvortil kommer integrerede fartgreb over begge døre.

Højt sikkerhedsniveau i dag
Sikkerhedsniveauet er højt – men kan blive endnu bedre, hvis man heter endnu mere sikkerhedsudstyr fra de dyre personbiler og fra de største Actros lastbiler. Daimler-koncernen har jo allerede vist den første selvkørende lastbil. Så den selvkørende varebil er vel også på vej.

Indtil da er der eksempelvis sidevindsassistent, så bilen kan køre over Storebælt i sidevind uden at slingre. Desuden er der jo ESP (esc) – elektronisk stabilitetssystem. En videreudvikling af ABS bremser, som er forfader til de fleste moderne sikkerhedssystemer på biler.

Sikkerhedsudstyr
I den nye Sprinter var der jo også BLIS, Blind Spot assistent, som ved lys i sidespejlene advarer, om der er trafikanter på siden af bilen. Desuden skal jeg nævne køreassistentpakke, igangsætningsassistent, start/stop system, ECO-mode, bi-xenon forlygter, lys- og regnsensor, fartpilot, multifunktionsrat, elspejle med varme, ude-temperaturmåler, klimaanlæg og oliefyr – samt fartpilot og fartbegrænser.

Kun var det måske synd, at den gamle Sprinter var den lange model – og den nye var en kort model. For billedernes skyld, som fotografen sagde.

Leave A Reply