Formentlig en af landets grønneste renovationsbiler. Det er den Scania P 360 Euro 6, som vognmandsfirmaet Henry Andersen O Søn i Ballerup har fået leveret fra Nyscan – med komprimator fra Phoenix-Olympus.

Til forskel fra mange andre fem-cylindrede motorer fornemmer jeg slet ingen resonanslyde, da jeg prøvede bilen forleden på den københavnske vestegn. Det skyldes formentlig motorens kontra-roterende balanceaksler, der skal reducere vinbrationerne.

Lastbilen er ganske kvik – takket været et godt drejningsmoment på 1.700 Nm mellem 1.100 og 1.350 omdrejninger.

Ren SCT teknik
Scania har valgt Euro 6-teknologi med ren SCR-teknik på denne motortype, og fabrikken følger bilen tæt for at få samlet så mange fakta fra det daglige brug.

Bilen er specificeret efter Scanias Ecolution-koncept, som også omfatter undervisning og coaching af chaufføren på Scania Driver Academy. Bilens driftsdata følges nøje, og vognmanden kan gå ind i en særlig portal for at se, hvordan den klarer jobbet – også når det gælder brændstoføkonomi. Medarbejderne på Scania Driver Academy kan også løbende vejlede chaufføren i, hvordan bilen kan køres endnu mere økonomisk.

Michelin med lav rullemodstand
I miljøets tjeneste er der valgt Michelin-dæk med lav rullemodstand på bilen, som også har fuld luftaffjedring. Der er i øvrigt masser af udstyr i bilen – som bl.a. klimaanlæg, Bluetooth, lædersæder, træ/læderrat og alufælge. Bilen har  Xenon lygter – suppleret med LED kørelys.

Vognmandsforretningen havde spekuleret på at investere i en større 6-cylindret motor, men salgkonsulent Stig Jensen fra Nyscan i Roskilde, som har leveret bilen, fik  overbevist vognmandsforretningens ledelse , at den nye 360-hestes rene SCR-maskine er rigelig kraftig – og at den samtidig er mere økonomisk. Som et led i Ecolution-pakken er lastbilen i øvrigt hastighedsbegrænset til 85 km/t.

Ganske vist prøvede vi den uden læs –  men den 24 kubikmeter store komprimator vejer i sig selv også seks-syv tons, som direktør Brian Olesen fra Phoenix Danmark udtrykte det.

6×2*4 chassis
Bilen er forsynet med et 6×2*4 chassis med medstyrende bageste aksel for at skåne både dæk og underlaget samt at gøre kørslen lettere for chaufføren. Her får han også hjælp af det automatiserede Opticruise gearskift.

Henry Andersen & Søn kører især med industriaffald – derfor den store komprimator med ekstra stor skuffe. Industriaffald fylder i reglen noget mere end husholdningsaffald. Komprimatoren er desuden udstyret med lift for minicontainer, tagspil for vippecontainer, hydrauliske klemmer for papballer samt godkendt vejeanlæg.

Heldækkende afskærmning
Dertil kommer selve opbygningen med diodelygter samt seks diode arbejdslys på toppen af komprimatoren i steder for roterende advarselslyd, så lyset ikke blænder.

Der er monteret heldækkende afskærmning i begge sider som cyklistværn samt både bakkamera og cyklistkamera for at reducere risikoen for højresvingsulykker. Bilen er bygget 75 pct. færdig, når den kommer hjem fra Dennis Eagle, der bygger komprimatoren i England, mens Phoenix Danmark står for de sidste 25 pct. af opbygger-arbejdet.

 

Tekniske data – Scania P360 Euro 6 komprimatorbil:

Motor: 5 cyl. turbodiesel med SCR-katalysator og partikelfilter.

Miljø: Euro 6 med SCR-teknologi.

Indsprøjtning: Scania XPI (eXtra high Pressure Injection)

Slagvolumen: 9,3 liter.

Ydelse: 360 hk v. 1.900 omdr.

Moment: 1.700 Nm. v. 1.100-1.350 omdr.

Max. tilladt totalvægt: 26 tons.

Max. forakseltryk: 8 tons.

Max. bogietryk: 19 tons

Gearkasse: GRS905 med fuldautomatisk Opticruise.

Dæk: Michelin Green Saver.

Affjedring: Luftaffjedring på alle aksler

Førerhus: Scania CP16, lavt placeret mellemførerhus

Bremser: Skiver, ABS, EBS, Hill Hold (bakkeholder)

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk