Vognmandsforretningen J. Buhl & Sønner i Hasselager ved Aarhus fik forleden leveret to næsten identiske Mercedes-Benz Arocs entreprenørlastbiler.

For de ser ens ud – i firmaets røde farve og i udførelsen 3241 8×4. Men trods den enslydende type betegnelse er der tale om to vidt forskellige lastbiler.

Den ene Arocs er en såkaldt Tridem, der dækker over en fire-akslet forvogn i tandem udførsel med en styr- og hævbar bogieaksel bagved. Den anden er en traditionel fire-akslet entreprenørbil i 2+2 udførsel med to styrbare foraksler og tandem med luftaffjedring bag.

Wirehejs fra HMF
Opbygningen på begge bilerne er en 24 tons 3-vejs wirehejs med udtag for automat bagsmæk fra HMF. Bagende og kofangere er bygget til kørsel med asfalt.

Bilerne er forsynet med VBG træk med luftservo – samt værktøjskasser med skuffer fra Danbox. Opbygningen er foretaget hos HMF i Galten – hvor de er solgt af Hans Pedersen.

Fælles for entreprenørbilerne er 12,8 L OM471 motorer med 510 HK og drejningsmoment på 2.500 Nm, High Performance motorbremse i tre-trin, 2,3 meter StremSpace førerhus med 170 mm motortunnel, komfort-førersæde, køleskab samt radio med Bluetooth.

FleetBoard flådestyring
Vognmand Jørgen Buhl har ved købet valgt FleetBoard flådestyringssystem med fem pakker, der er gratis i de første 12 måneder. Pakkerne indeholder Service og Uptime, hvor Ejner Hessels værksteder kan logge sig ind og blandt andet forudsige rettidig service.

Claus Morbjerg fra Ejner Hessel A/S i Tilst har stået for leveringen af lastbilerne.

Bilernes levering blev fejret med ”åbent førerhus” på vognmandens plads i Hasselager –  med deltagelse af chauffører, venner af firmaet og forretningsforbindelser.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk