Priserne er ikke meldt ud, men to elbiler fra den kinesiske producent MG lander herhjemme allerede i år – nemlig udgaverne MG Marvel R og MG 5 stationcar. Mavel kommer til Danmark til sommer – MG 5 i oktober i år.

Der er tale om en stor SUV og en stor, klassisk stationcar. Ingen priser er dog meldt ud endnu.

”Men begge er biler, der bliver til at betale,” lovede topchefen for MG i Europa, Matt Lei, ved præsentationen i dag.

Ligesom Kia, som Nellemann også importerer, så ydes der syv års fabriksgaranti.

400 km rækkevidde

Marvel R når til 100 km/t på 4,9 sekunder og kører 200 km/t. Rækkevidden er 400 km WLTP, den har 288 hk og momentet opgives til 465 Nm. Der er varmepumpe til optimalt klima om bord – og 3-faset 11 kW on board charger.

Den kommer med træk på alle fire – via to elmotorer bag og en elmotor foran.

Trailervægten er på 750 kg. – bedre end ingenting, men må ikke trække mere end en havetrailer. I kabinen finder man en 19,4 tommer touchscreen.

Første el-stationcar

Når det gælder den nye MG 5, er det den første el-stationcar på markedet. Den har batteripakken placeret mellem for- og bagaksel.

Den har også en rækkevidde på 400 km WLTP. Her er momentet på 280 Nm. Bilen er meget rummelig – med et varerum på op mod 1.500 liter. Denne bil må trække en trailer på 500 kg.

Der er tale om ganske veludstyrede biler. Begge klar til ”Last Mile” transport i bycentre.

Stor fabrik bag MG

Bag MG står den store bilproducent SAIC Motors, som har arbejdet med elbiler i mange år.

Herhjemme har MG været repræsenteret af Nellemann Group siden 2019 – først med den rene elbil ZS EV og senere med samme bil i EHS plug-in hybrid udgave.

MG var et hæderkronet britisk bilmærke fra efter krigen. Bilfabrikken kollapsede i 2005 – men SAIC købte konkursboet og begyndte at bygge MG i Kina to år efter. I Storbritannien byggede man biler fra 2007 til 2016 – og siden kun i Kina.

MG Marvel R Electric specifikationer:
• Tri-Motor 212 kW / 665 Nm
• All-Wheel Drive (Tri-motor)
• 400 km WLTP range
• 1,8 sek. (acceleration 0-50 km/t)
• 4,9 sek. (acceleration 0-100 km/t)
• 200 km/h (tophastighed)
• 11 kW AC Charger (3-faset vekselstrøm lader)
• 30 min. til 80% DC Charger (jævnstrøm)
• 750 kg påhængsvægt
• Digitalt cockpit med 19.4 tommer ”flydende” touchskærm
• MG Pilot – sikkerhedsassistentsystemer (ADAS)
• Klimaanlæg med varmepumpe
• V2L (2.500 W) Power supply

MG5 Electric specifikationer:
• 578 l / 1.456 l bagagevolumen
• 400 km (WLTP range)
• 135 kW / 280 Nm Electric motor
• 3,4 sek. (acceleration 0-50 km/t)
• 8,3 sek. (acceleration 0-100 km/t)
• 11 kW AC Charger (3-faset lader)
• 30 min. til 80% DC Charger
• 500 kg påhængsvægt
• 75 kg tagbelastning
• MG Pilot – sikkerhedsassistentsystemer (ADAS)
• V2L (2.500 W) Power supply