Toyota har valgt at droppe deres dieselmotorer på personbiler – med andre ord også ombyggede Van-modeller så som den nye RAV4.

I næste måned lander de første udgaver af den nye RAV5 SUV-model fra Toyota herhjemme – men fremover kun med benzinmotorer: En 2-liter benziner og en 2,5-liter hybridudgave.

Dieselmotorerne er sendt på pension og findes nu kun på fabriksbyggede varebiler og pick-up modeller.

Fra 201.000 kroner plus moms

Toyota markedsfører RAV4 fra 200.951 kroner plus moms for en T2 Van eksklusive moms, men en T3 udgave med 2,5 liter hybrid motor eksklusive moms koster 263.557 kroner.

Det er femte udgave af RAV4, der er verdensmest solgte SUV-udgave. RAV4 så dagens lys i første generation tilbage i 1994 som en lille kompakt bilmodel, der blev meget populær som firehjulstrækker.

Den nye RAV4 bygges på en ny platform – GA K, som den nye Camry model også er bygget over. Arkitekturen hedder TNGA. Det betyder et lavt tyngdepunkt trods SUV-formen, der således ikke er så tydelig som før.

Bedre vægtfordeling

Den er til gengæld stivere i sin konstruktion og med en bedre vægtfordeling. Det skulle sikre bedre køreegenskaber. Det må vi se, når vi har prøvet bilen.

Det kan man fortsat få, men herhjemme er der de forhjulstrukne modeller, som er bestsellere. Der er motorer på 175- og 218 hk. Den lille motor fås med enten manuelt gear eller automatgear. Hybridmodellen har altid automatgear – og 218 hk med forhjulstræk og 222 hk med firehjulstræk.

Hybridbilen når 100 km/t på otte sekunder – og trailervægten er 1.650 kg. med bremser. Udgaven med ren benzinteknik kan klare op mod to tons.

Kun 100 gram CO2 pr. km

RAV4 Hybrid har en brændstoføkonomi på over 22 km/l – og en CO2-udledning på 100 g/km – mens benzinudgaven klarer ca. 17 km/l med manuelt gear og omkring 18 km/l med automatgear.

Toyota har øget akselafstanden med 30 mm i den nye RAV4 – og varerummet er større end tidligere.

Den nye RAV4 kan fås i forskellige udstyrsvarianter og starter i benzinudgaven med en såkaldt T2-udgave med bl.a. syv tommer multimedie touch skærm, tågeforlygter, fartpilot, læderrat, LED-forlygter samt med den næste generation af Toyotas omfattende sikkerhedspakke, Toyota Safety Sense, med bl.a. automatisk nødbremse for cyklister og for fodgængere.

Læderkabine og Bird View

I T3-udgaven får man otte tommer multimedie touch skærm, DAB-radio, parkeringssensorer for og bag, mørkt-tonede ruder, regnsensor, bakkamera, to-zone klimaanlæg, 17 tommer alufælge og nøglefri start.

Samme udstyr finder man også i den billigste hybridudgave, der hedder H3. I udgaven H3 Style får man sort-lakeret tag, sorte 18 tommer alufælge, skifteplader bag rattet, trådløs mobiloplader, varme i rattet, kunstlæder-indtræk, elektrisk justerbart førersæde, nøglefri adgang og elektrisk bagklap.

Topudgaven H4 tilføjer yderligere førersæde med hukommelse, JBL audio-system med ni højttalere, overvågning af de blinde vinkler, 360 graders panorama bird-view, alarm for bagved krydsende trafik, ægte læderkabine, digitalt bakspejl – og mulighed for elektrisk soltag.

Der blev solgt 116 Toyota RAV4 Van i Danmark i 2018.