Danmarks mest solgte varebil, Ford Transit, lanceres i efteråret i en helt ny udgave – og Ford har valgt først at løfte sløret for minibusudgaven Tourneo Custom.
Der er særligt kræset for denne udgave med smallere forlygter og ny forkromet trapez-formet kølergrill samt en passager-sektion med seks individuelle sæder. 17 tommer alufælge og xenon lygter og LED lygter fås også.
Teknisk kan man nu få Fords Sync 3 connectivity system samt en nyudviklet fartbegrænser, som selv indstiller farten efter hastighedsgrænserne.
Nødbremse som ekstraudstyr
Standard er det ikke, men Transit kan fås med bl.a. nødbremsesystem samt andre sikkerhedsfaktorer så som ACC, adaptive cruise control, linjevogter og sidevinds-assistent.
Motorerne er allerede præsenteret i fjor – meget smidige 2-liter EcoBlue dieselmotorer, hvortil kommer mulighed for automatgear og luftaffjedring på bagakslen. Det fås også til Transit i dobbeltkabine-udgave.
Teknik, undervogn og vægte er uændrede fra den nuværende Transit serie – det gælder også trailervægte. En særlig Econetic udgave med fartbegrænser på 100 km/t til bykørsel udleder kun148 gram CO2.
Helt ny instrumentering
I kabinen har hele Transit-serien fået helt ny instrumentering – hentet i design fra den kommende Fiesta. Mere lodret – og med plads til en større otte tommer fladskærm og fuld infotainmentsystem – og masser af aflæggeplads. Der er også ny gearkonsol.
Den nye Transit Tourneo og Transit er i høj grad udviklet sammen med kundeønsker – her gælder det bedre aflæggeplads – bl.a. i dørene – og det moderne signatur kørelys.