Der stilles store krav ved transporter til Norge, især Nordnorge. Ikke blot skal de norske vægt- og længdebestemmelser overholdes, vejene er ofte smalle og ujævne, og klimaet i vinterhalvåret er også barskt.

Vognmand Per Sinding fra Farsø har 15 biler – og for første gang har han valgt en MAN til opgaven. Det nye vogntog er udstyret til opgaverne. Den 540 hestes motor klarer bjergene – og MAN er også kendt for sine gode køreegenskaber med god stabilitet.

Fuld luftaffjedring
Forvognen er en 3-akslet MAN 26.540 med fuld luftaffjedring og løftbar bogieaksel, og hængeren har ligeledes løftbar 1. bagaksel.

Chaufføren har gode arbejdsforhold i det store XXL førerhus – og bilen er udstyret med bl.a. oliefyr, der også varmer motoren, samt klimaanlæg, TipMatic gearskift og Truck navigation.

Den nye lastbil er leveret til Per Sinding af Morten Fanø Larsen fra MAN Truck & Bus i Svenstrup syd for Aalborg.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk