Jeep sælges efter fire års pause igen i Danmark – gennem de nye ejere Fiat – det er ikke mindst en fordel for tidligere Jeep-ejere, der har haft udfordringer i at få visse reservedele.
De to første modeller, Grand Cherokee og Wrangler, er de første – og til sommer dukker den nye Cherokee så op i en noget mere skarp streg, der sikkert er kommet frem på grund af Range Rover Evoque. Men der er kun de tre udgaver af Jeep til at begynde med.
Og Wrangler kommer kun i en 4-dørs Sahara med hard top, der dog kan tages af og erstattes a et soft roof – men faktisk kan hele taget skrues af og forruden lægges ned som i den gamle militær-Jeep fra 1941.
Andre versioner senere
Men man vil lytte til kunderne og måske tage andre versioner – måske en 3-dørs Wrangler, som kunder har spurgt til og måske en HEMI topudgave af Cherokee med V8 maskine, der svarer til en AMG udgave hos Mercedes. Men ALT udstyr.
I forvejen er standard-udstyrslisten på de eksempelvis Grand Cherokee så lang , at den svarer til ekstraudstyr for flere hundrede tusinde kroner hos konkurrenterne – og skal man huske at tage i betragtning, siger Fiat/Jeeps pressechef Steffen Holm.
Bilerne kan allerede købes i dag hos de to Jeep forhandlere i Fredericia og København – nemlig ATbiler A/S i Fredericia samt Hersild & Heggov ved Djarlo Automobiler A/S i Nærum nord for København. Men der skal påregnes seks måneders levering – med mindre der er en bil i landet.
For individualister
Men Jeep kunder er individualister og vil nok helst strikke deres egen model sammen, mener dir. for Fiat Group Automobiles Denmark, Svend Overgaard Laursen.
”De første Grand Cherokee er allerede ankommet til forhandlerne, mens Wrangler følger i løbet af et par måneder. Begge biler bygges i USA. Man kan også bestille bilerne som gulplademodeller, som ombygges hos Autologik i Ringsted og Vamdrup, siger pressechef Steffen Holm fra den danske importør.
Der er samtidig ni autoriserede reparatører i landet – så man skal måske nok købe sin bil i f.eks. Fredericia, men der er et værksted i Aalborg.
Salgs- og service-netværk
” Det er derfor med stolthed, at vi nu genintroducerer Jeep på det danske marked gennem et autoriseret salgs- og servicenetværk. Vi ser frem til at kunne løfte sløret for flere detaljer og glæder os til kunne køre Jeep ind på det danske marked igen,” siger Svend Overgaard Laursen, administrerende direktør hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Chrysler var tidligere repræsenteret af Mercedes-Benz Danmark. Daimler organisationen stod tidligere bag amerikanske Chrysler i en årrække. Først importør var B&W/Nordisk Diesel (som senere også solgte Simca) – og siden har både Nic Christiansen og Damgaard Nielsen inde over mærket. Fiat kom til i 2010, da koncernen i Italien købte 50 pct. af aktierne. Fiat koncernen har netop erhvervet alle aktier i Chrysler.
Salg i Verden steget 100 pct. i 2013
På verdensplan er salget steget med 100 pct. i 2013 til 732.000 biler. Heraf cirka 70.000 i Europa. I Europa kommer bilerne primært til salg med dieselmotorer fra VM Motori, som også ejers af Fiat (FPT eller Fiat Power Train).
”Salget af Cross Over og 4x4biler er faktisk steget igen – og det er positivt, når de fleste køber minibiler, siger Steffen Holm.
Grand Cherokee findes i to udgaver – Limited og Summit, hvor sidstnævnte har alt det udstyr, kan nærmest kan tænke på med eksempelvis kantsyet læder på instrumentbrættet, Harman Kardon audio anlæg og luftaffjedring – på gule plader fra 664.000 kr. og det dobbelte på hvide.
349.000 kr. plus moms for Wrangler
En Wrangler skal koste 349.000 kr. plus moms med 50 pct. afgift. Også den sælges med automatgear alene. En 5 trins model er ikke prissat. Den kommende Cherokee ventes at lande på en pris, der er tæt på Volvo XC 60.
På biludstillingen i Genève ventes yderligere nyheder. Bl.a. en mini-Jeep, baseret på Fiat 500.
”VI forventer, at bilerne vil blive solgt for 40 pct’s vedkommende på gule plader, siger Steffen Holm.
Det er tidligere set, at parallelimportørerne i forbindelse med faldende Dollarkurs har kunnet sælge til lavere pris, men Fiat herhjemme køber ind i Italien og er ikke direkte ramt. Men det ville kunne ske. Italienerne vil dog nok hurtigt evaluere en sådan situation, mener Svend Overgaard Laursen.