Opel har i nyeste udgave valgt at bevare det overordnede design på deres største varebil Movano – modsat søstermodellen fra Renault.

Opel Movano kommer ligesom søstermodellerne Renault Master og Nissan NV400 inden længe i en ny og opdateret udgave.

Bilerne bygges alle af Renault på deres fabrik i Batilly nær Strasbourg i det nordøstlige Frankrig.

Opgraderede motorer

2,3 liter biturbo-motorerne er i Movano og Master og sikkert også i NV400 blevet opgraderet til at opfylde miljøkrav ifølge Euro 6d Temp normen.

Fronten er ændret lidt i form af en dybere siddende kølergrill – der skal skaffe luft nok til den nye Euro 6 teknik.

Dermed adskiller den nye Movano sig betragteligt fra sin franske søster, der har fået en ganske stejl front med helt nyt lygtedesign.

I samme alliance

Men måske er det for differentiere de ellers ganske identiske biler fra hinanden fremover. Vi har endnu til gode at se, hvordan Nissan har valgt at designe deres NV400.

Nissan og Renault er jo (sammen med Mitsubishi)  i alliance sammen – mens Opel er en del af PSA Peugeot Citroën, som i hvertfald i Frankrig er den hårdeste konkurrent.

Det bliver især på det sikkerhedsmæssige område, at trillingerne bliver identiske – det gælder således et ”Rear Vision” bakkamera, en Blind Spot assistent, linjevogter og en sidevindsassistent.

LED teknik

Dertil kommer parkeringssensorer for og bag samt LED teknik i kørelys, baglygter og i varerummet.
Infotainment og connectivity spiller en stor rolle i vores dage – så her spiller Opel ud med en 7-tommer touchscreen, navigation og systemet NAVI to IntelliLink Pro.

Mobilen kan også oplades trådløst. Systemet er også kompatibelt med både Apple Car Play og Android.

Luftaffjedret sæde

I kabinen har både sæder og instrumentering fået en overhaling med bl.a. luftaffjedret førersæde – og nyt er, at i udgaver uden passager-airbag kan man få en udtræksplade, hvor man kan have sin madpasse stående under frokosten.

Handskerummet er på 10,5 liter. Der er 22 aflæggerum i bilen.

Der er fortsat fire længder og tre højder at vælge imellem – og op til 17 kubikmeter og 4,5 tons totalvægt. Der er plads til op mod fem europaller. Der er nye greb i varerummet til at lette adgangen.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk