(GÖTEBORG)
–
Vi var pænt imponerede, da vi forleden fik mulighed – som de første udenfor Volvo Trucks ingeniørstab – at prøve seneste generation elektriske lastbiler med totalvægte på op til 44 tons ved fabrikken i Göteborg.
For med 666 hk og et gearkasse-drejningsmoment på 28.000 Nm mangler de ikke trækkraft. Faktisk er en ellastbil med læs hurtigere i acceleration end en tom diesellastbil.
Vores testbiler, bygget på FH og FM lastbiler, havde 35 tons totalvægt – men havde masser af overskudskraft. Også ved start midt på en stejl bakke. For som i alle elbiler er der max drejningsmoment fra 0 km/t.
12 trins I-shift gearkasse
Vi har tidligere prøvet Volvos tunge el-lastbiler – faktisk ultimo 2019 – men det var prototyper med 2-trins gearkasse. FH og FM-lastbilerne har nu 12 trins I-Shift gearkasse.
De tunge ellastbiler starter i 7.- eller 8. gear – men veksler så ned, når behovet er der – f.eks. på en bakke – det sikrer helt blød igangsætning.
Nu har vi prøvet bilerne som før-serie udgaver, hvor der kun mangler finpudsning inden lanceringen.
Flådetest hos kunder
Bl.a. er instrumenteringen ikke helt klar – og der var nogle midlertidige instrumenter, som i de færdige biler bliver ”flyttet ned” i hovedinstrumenterne. Man kan bl.a. følge forbruget og følge resterende antal kilometer.
Lige nu er bilerne i et forløb med flådetest hos en gruppe kunder.
En ellastbil er utrolig letkørt under alle forhold, og meget behagelig – for i stedet for et støjniveau på 79 decibel i en dieselmotor, er vi har nede i 69 decibel – som nærmer sig en halvering.
Stort testområde
Men hvor man i en diesellastbil kan høre motoren, er det her dæk- og vindstøj, der registreres – men man tænker egentlig ikke så meget over det. Og det betyder igen, at man som chauffør ikke bliver så træt. Altså er der et bedre arbejdsmiljø.
På vores tur rundt på Volvo Cars- og Volvo Trucks testanlæg – som hænger sammen med kuperede veje – oplevede vi de tunge ellastbilers præstationer.
For enden af de længste veje, kunne vi nærme os topfarten på 90 km/t – men måtte trække i retarder-stilken på ratstammen og træde på bremsen i god tid.
Samler strøm op
På vej ned af stigninger kunne vi samle strøm op – også kaldet rekuperation – som er med til at øge rækkevidden til de lovede 300 kilometer.
De nye lastbiler kan også lade med 250 kW hurtiglader, hvor de mindre ellastbiler har et maksimum på 150 kW. Det styres helt automatisk af batteri-styringssystemet, der passer på batterierne.
Resultatet kan ses på ladekurven – jo fladere kurve, jo stærkere batteri.
Bliver billigere
Men ellastbilen er fortsat lidt dyrere at holde kørende, men det vil vende. For på servicesiden vil de blive billigere.
Også her er det vigtigt med uddannelse og coaching af chauffører, så kørestilen kan blive god.
En elektrisk FE Volvo lastbil vejer f.eks. 1.920 kg mere end en dieseldrevet FE – men desuden skal der arbejdes på andre præmisser for karosseri-opbyggere, fordi lastmidte-beregninger ikke er som i en dieselbil.
Andre dimensioner
En ellastbil i sættevognskombination kan også få lov at være en meter længere end normale længdebestemmelser ligesom vægtbestemmelserne for el-lastbiler er ændret.
Ellastbiler er også løsningen, når vi skal have løsnet op for morgenens trafikkaos gennem distribution om natten og i de tidligere morgentimer – for de støjer ikke og vækker derfor ikke befolkningen.
Lært af el-busser siden 2015
Volvo har bygget el-busser siden 2015 – som har kørt op mod halvanden million kilometer – og allerede for to år siden begyndte salget af de første lette el-lastbiler fra Volvo.
Der var tale om distributionsudgaverne FL og FE – og flere hundrede af dem er allerede leveret til kunder i Sverige – hvortil kommer lande som Norge og Holland.
Herhjemme er salget først ved at komme i gang nu.
Tunge ellastbiler i 2022
Salget af de tunge biler begynder også nu – og de første kunder kan have dem næste år som trækkere og i 2023 som lang-chaissis’er.
Her er også tale om lastbiler med rækkevidde på op til 300 km.
Mens de lette FL og FE bilmodeller har to-trins automatisk gearkasse, har de tunge biler som nævnt fået 12-trins I-shift gearkasse, som sikrer langt smidige kørsel i kuperet terræn – som de biler, vi kørte i ved Göteborg. Der er i det hele taget tale om en anden drivline.
Op til fire gange dyrere
Men med priser på op mod fire gange priserne på diesellastbiler, er der stadig lang vej, før el-lastbiler bliver et dagligt syn i bybilledet.
Løsningen er politisk vilje både til økonomisk støtte til vognmænd, der investerer i ellastbiler, ændret beskatning af strøm – og hurtigere udrulning af lade-infrastrukturen.
Mens elektriske personbiler sælger mere end nogensinde, så er elektriske lastbiler ikke nået så langt, og de fleste kunder er offentlige myndigheder og firmaer med en grøn politik.
Fem ellastbiler
Men hos Volvo Trucks, som med fem europæiske udgaver er klar med flest elektriske lastbilsmodeller, er man sikre på, at kunderne nok skal være klar inden for ganske få år.
For det skal gå hurtigere, hvis man bl.a. skal opfylde Paris-aftalen. Og det er væsentligt med produktion af ellastbiler i store volumen.
Volvo Truck vil ikke have produkter med fossilt brændstof i 2040 – og i 2030 er antallet af de ”sorte” lastbiler faldet med 50 pct. Det tal vil være højere for lande som Danmark og Sverige. Tredjelande vil komme sidst.
Brint til eksport-lastbiler
Men alle lastbilerne er ikke batteri-elektriske lastbiler, som dem, som vi har kørt nu – det, som vi kender som eksportlastbiler vil køre på brint og i hvert fald i en lang række år på flydende bio-naturgas.
Det betyder meget for miljøet, når en vognmand skifter fra diesel til brint – og sparer atmosfæren for CO2 med årligt 50.000 liter diesel pr. bil.
Danmark halter bagefter
Men Danmark halter bagefter. Antallet af brint-fyldestationer er faldet de senere år – men i løbet af indeværende årti vil brint-lastbiler være i handelen.
Forskning og udvikling foregår her i samarbejde med Daimler Trucks.
Også når det gælder LNG (flydende naturgas) går det langsomt herhjemme. Q8 åbner først LNG tankstation nummer ét ved Padborg sidst på året.
Hurtig opladning
De nye ellastbiler fra Volvo kan oplades fra 0- til 100 pct. på 10 timer med 43 kW vekselstrøms-lader – og på knap to timer med 250 kW jævnstrøms-hurtiglader. Man kan lade op til 2,4 kilometer i minuttet.
Lastbilerne bygges på samme samlebånd som diesellastbilerne – hvilket sænker totalomkostningerne.
Produktionen sker for de tunge biler i begyndelsen ved fabrikken Göteborg – de lette i Blainville i Frankrig – sideløbende med Renault Trucks lette ellastbiler.
Egne batterier
Batterierne er Volvos egne – og prototyperne produceres på motorfabrikken i Skövde i Sverige – men rykker senere til Volvos fabriksanlæg i belgiske Gent.
Batterierne (litium-ion) er formet helt kubiske som legoklodser, som sikrer bedre pladsudnyttelse og større sikkerhed ved sammenstød.
Ellastbilerne kan også anvendes som V2G (Vehicle-to-grid) – så man kan trække strøm fra lastbilerne til skæremaskiner og boremaskiner på en øde byggeplads – som alternativ til en dieseldrevet generator.
Designet til kundens behov
For at vognmanden skal få så meget ud af el-lastbilerne som muligt, følger der også analyser af vognmandens kørselsforløb, lastekapacitet, driftstid og rækkevidde.
Volvo kommer med løsninger til ellastbilen – så den bliver designet til at passe til den enkelte kundes transportopgaver og behov. Dertil kommer serviceydelser og finansiering.
I Danmark har Volvo Truck p.t. indgået aftale med flere kunder om levering af en ellastbil. Og danske DFDS vil bruge ellastbiler til at køre fra Göteborg havn til Volvos fabrikker.
