Mercedes-Benz har hyret pop-idolet Jens Brixtofte til at kreere en reklame-tekst for varebilen Vito på musikken fra Grand Prix vinderen “Video-Video.”

For i disse Grand Prix tider er morsomt, at Mercedes-Benz i Danmark som led i en reklamekampagne for  Vito har genopvakt den gamle ørehænger ”Video Video” fra 1982.

Noget med versefødder

Ganske vist er der tre versefødder i Vi-de-o og kun to i Vi-to, men det har musikeren Jens Brixtofte med sin musikerfaring ingen problemer med. Han trækker bare lidt i ordet Vi-i-to.

Selvom det er 37 år siden, at Jens Brixtofte og bandet Brixx vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen “Video Video,” kan nogle af os stadig synge med på sangen om videomaskinen, der kører nat og dag.

Grand Prix feber

Det er selvfølgelig i anledning af det internationale Melodi Grand Prix i Israel på lørdag, at Mercedes-Benz’ marketingafdeling nu relancerer musik-hittet ¬– genindspillet af Jens Brixtofte bag rattet i en Mercedes-Benz Vito.

Som kun 25-årig skrev, komponerede og sang Jens Brixtofte selv det musiknummer, som han og bandet Brixx strøg til tops med i det danske Grand Prix i 1982.

Som 62-årig står han så også bag vokalen på 2019-udgaven af Melodi Grand Prix klassikeren – dog med lidt afgørende ændringer i teksten.

Vito kører dag og nat

Det ørehængende omkvæd “Video Video” er som nævnt blevet til ’Vito Vito,’ som er navnet på den Mercedes-varebil, som Jens Brixtofte i videoen er blevet så glad for – at det nu er den, der kører nat og dag.

”For mange mennesker er varebilen en arbejdsplads og et sted, hvor man tilbringer mange timer hver dag. I en travl dagligdag skal den både agere sikkert og komfortabelt transportmiddel, lager, frokoststue og kontor – og derfor er det netop en hverdag bag rattet, som musikvideoen tager afsæt i,” fortæller marketingchef Lars van het Erve fra danske Mercedes-Benz Vans importør.

Ingen vej tilbage

Det var ordsammenfaldet mellem video og Vito, der inspirerede til genindspilningen, og da idéen først var født, tog den hurtigt fart, og der var ingen vej tilbage, fortæller Lars van het Erve.

”Da vi havde gået og sunget “Vito Vito” en hel dag, blev vi enige om, at vi simpelthen var nødt til at føre projektet ud i livet. Og heldigvis var Jens Brixtofte også med på den lidt utraditionelle idé. Videoen skal vise, at chauffører – i dette tilfælde Jens Brixtofte – ikke har lyst til at forlade deres Vito, fordi den både er robust, komfortabel, sikker og sjov at køre i – og god at være i, når man skal slappe af. Samtidig håber vi, at musikvideoen kan fremkalde nogle smil,” siger Lars van het Erve.

Comments are closed.

Copyright © 2018 Varebilogtransport.dk