(SICILIEN)

Luftpuder til at holde godset fast og styring af alle funktioner via mobiltelefonen. Bare få af de de funktioner, som vil være helt naturlige ingredienser i fremtidens varebil.

For italienske Iveco er man langt med at udvikle denne fremtidens varebil – på basis af den nye Daily som endda er Årets Varebil i Europa – Van of the Year – for 2015.

Nu tager det jo ofte 10 år at udvikle en ny bil – fra første streg på skitseblokken til bilen står i forhandlerens udstillingsvindue.

Idé-bil fra Iveco
Så når man som dansk jurymedlem til Årets Varebil får lov til at se på bl.a. Ivecos udviklingsprogram, handler det om tidlig markedsføring. Bilen er nok mere en idé-bil, som viser producentens intentioner i fremtiden.

Dual Energy Concept viste Iveco for et par år siden – og den nye bil er næste trin. Der kan vælges, hvad mange gætter på er fremtidens logistikløsning til fremtiden.

Teknisk er der bud på to motorer i bilen – nemlig en el-motor og en en dieselmotor – sidstnævnte den kendte 2,3 liters fra Fiat Power Train (fra Iveco Daily og fra Fiat Ducato.)

Bløde skiftebevægelser
Motorerne kobles sammen gennem en fordeler-gearkasse, som sikrer et helt blødt skift. El i byen og diesel udenfor byen. Et hybridsystem sikrer overgangen. Teknikken sikrer en 25 pct. besparelse på udgiften til brændstof i forhold til diesel.

Vælger man eldrift, er der 40 kilometers rækkevidde – og maksimal-hastigheden er 40 kilometer. Hvis det logistisk er forberedt, kan bilen selv koble på el-drift, når man passerer en særlig zone – f.eks. miljø-zonen i London eller de særlige miljøzoner, der er i italienske middelalderbyer.

Iveco arbejder også på en system med varmeveksling, så varme veksles til energi, som sørger for at bilen kan køre. Når man ser på bilens frontdesign, handler det dels om aerodynamik og dels varmevekslingsmotoren.

Betjenes med smart-phone
Bag rattet hersker der ren Star War – med skærme i stedet for normale instrumenter. De kan også kobles på ens Smart-phone, så man kan vælge, hvordan bilens funktioner kan styres. Man ser det allerede i dag – en bil/varebil uden opkobling af Smart-phone er allerede forældet. I dag arbejder de fleste med Ipad/Tablet og Smartphone/IPhone – og biler uden en opkobling har ikke mange chancer.

Iveco er gået endnu videre. Skærmen viser også chaufførens helbred – med pulsmåler, som kan se stressniveauet på manden/kvinden bag rattet. En alkolås er også standard.

Indbyget RFID funktion
Fra lagerstyring kender man RFID til styring af alle logistikfunktioner – der er også integreret i den nye fremtidsbil. Ud over at bruge RFID i forbindelse med leverings af pakker, er der også koblet en ruteplanlægning og flådestyring ind i systemet, så bilen findes den hurtigste vej til næste punkt på ruten.

Der er tillige kameraløsninger bundet op på skærme på A-stolpe og over forruden, så chafføren kan se hele vejen rundt om bilen – og evt. opdage trafikanter i bilens døde vinkler. En avanceret Blind Spot løsning, kan man kalde det.

For at være så brændstoføkonomisk som mulig bruges der i udstrakt grad letvægts-komponenter som kevlar og plast. Det har resulteret i, at Ivecos fremtidsbil er 30 pct. lettere end en tilsvarende Daily anno 2014.11.23 Således kan bilen aflæse omgivelserne via GPS – så ruten kan optimeres, Chaufføren kan altid finde den bedste rute.

Fælg og dæk i ét
Der er også dæktryksovervågning, som jo kendes i dag – men i Ivecos fremtidsbil er dæk og fælg integreret. Og punktering hører fortiden til.

Nogle systemer er allerede tæt på virkeligheden – og kendes fra luksusbiler via krav fra bl.a. EU: således ACC, Adaptive Cruise Control med nødbremsefunktion samt fartbegrænser og skiltegenkendelse. Dertil afstandsregulering og linkevogter (lane departure warning), som er kendt på mange biler i dag.

Iveco arbejder også med advarsel imod lette trafikanter som fodgængere og cyklister gennem kamerakontrol. Fremtidens varebiler parkerer også selv – og der er selvfølgelig også bakkamera.

Tyverisikring
Mange varebiler er udsat for tyveri – men hos Iveco har man allerede et system, så firmaet advares, hvis bilen forlader den rute, der var planeret.

Er det ikke den chauffør, er er tiltænkt til at udføre transporten, kan bilen ikke starte. Er det den rette person, låses dørene automatisk op, så chaufføren ikke skal finde nøglen frem. Og så vipper hele bagdøren ned og fungerer som en stige, så chaufføren let stiger ind i varerummet. Der er kun adgang fra højre side (og eventuelt fra varerummet) – så sikkerheden øges.

 

 

 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk