Danmark er for første gang med  i Verdens hårdeste kapsejlads, Volvo Ocean Race med teamet ”Vesta Winds”, når starten går i næste måned.

To danske sejlere, Peter Wibroe og Nicolai Sehested – den yngste dansker nogensinde til at deltage i Volvo Ocean Race – vil være en del af den otte mand store besætning.

Skipper på Team Vestas Wind bliver australske Chris Nicholson, der er seks gange verdensmester, og som nu giver sig i kast med Volvo Ocean Race for femte gang.

I gang med klargøring
Han er gået sammen med Shore manager Neil Cox til at lede Team Vestas Wind på turen jorden rundt.  

For øjeblikket arbejdes der på fuld kraft med at klargøre den danske båd og dens team til sejladsens start i oktober.

På turen vil Vestas Wind promovere Vestas’ produkter og tjenester, øge kunde relationer og styrke Vestas Strategi om profitabel vækst under hele kapsejladsen jorden rundt.

12. udgave af kapsejladsen
Det er 12. udgave af Volvo Ocean Race, der vil gå i gang – og underves vil man anløbe 11 havne. Turen er på 38.739 sømil.

Vestas Wind vil sejle under dansk flag og har Tuborg Havn som sin officielle hjemhavn. Alle besætningsmedlemmer vil være medlemmer af Kongelig Dansk Yachtklub, som står for en “velkommen hjem”  sammenkomst i juni 2015.

”Det er en ære for mig at være skipper på Team Vestas Wind. Vestas har en uovertruffen ekspertise, når det gælder vindkraft, og vores fælles erfaringer kommer os til gode, når vi giver os i kast med denne udfordring,” siger Nicholson, som tidligere har deltaget i de olympiske lege to gange for Australien.

Vestas et perfekt match
For chefen for Volvo Ocean Race, Knut Frostad, er Team Vestas Wind et perfekt match.

”Vestas er en global virksomhed, som koncentrerer sig om vindenergi og om at gøre verden til et renere sted for kommende generationer. I det hele taget er jeg mere end tilfreds med, at vi kommer til at se syv deltagende mandskaber på startlinien, der alle sejler i de helt nye Volvo Ocean 65 one-design både – et koncept, der blev introduceret for blot to år siden,” siger Knut Frostad.

Vestas begyndte at producere vindmøller i 1979 og har siden oparbejdet et solidt ry for sin vindteknologi, produkter og serviceydelser og er i dag førende på området.

Ideel platform
”Vind er vores levebrød og vores passion. Volvo Ocean Race er en ideel platform for os til at knytte bånd til kunderne, demonstrere teknologien og styrke varemærket på nogle af vores vigtigste markeder. Deltagelsen understøtter vores virksomhedsstrategi ”Profitabel Vækst for Vestas”, siger Anders Runevad, koncernchef og administrerende direktør i Vestas Wind Systems.

Team Vestas Wind slutter sig til Team SCA, Abu Dhabi Ocean Racing, Dongfeng Race Team, Team Brunel, Team Alvimedica og et spansk team, hvis titelsponsor endnu ikke er offentliggjort, på startlinien.
?
Båden skal testes på vandet første gang midt i august, når mandskabet forbereder sig på at tilbagelægge kvalifikationssejladsens 2.000 sømil, der er en forudsætning for at stille op i Volvo Ocean Race, som lægger ud med en havne-kapsejlads i Alicante den 4. oktober.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk