5,04 mio. nye biler solgte Volkswagen-koncernen på verdensplan i årets første seks måneder ifølge koncernens halvårsresultat, der netop er offentliggjort.

Dermed har koncernen fortrængt Toyota fra førstepladsen. Toyota opnåede ”kun” at sælge 5,022 mio. køretøjer. General Motors (bl.a. Opel) er fortsat nummer tre med 4,8 mio. enheder.

Førstepladsen gælder dog kun, hvis man også tæller VW’s erhvervskøretøjer med – det vil sige lastbilsmærkerne MAN og Scania samt VW’s varebilsprogram.

Toyota gik mest tilbage
Toyotas tal omfatter også deres erhvervskøretøjer fra Hino og Daihatsu. I forhold til samme periode året før, er der tale om en nedgang på 1,5 procent, som koncernen selv meddelte i forbindelse med halvårsresultatet fra i tirsdags. De 12 mærker i VW-koncernen faldt i samme periode kun med 0.5 procent.

Når det gælder lastbilerne fra MAN og Scania, blev der på verdensplan solgt 86.900 enheder. Talte man ikke disse to mærker med, og kun så på personbilssalget, ville Toyota fortsat være nummer ét. For GM er salgstallene en stagnation i forhold til 2014.

VW koncernen tjente i 2014 over 95 mia. kroner. Fra Kina, hvor VW arbejder med lokale partnere,  kom yderlige 19 mia. kroner.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk