Syddansk Erhvervsskole i Odense har netop anskaffet sig 10 nye Nissan Qashqai diesel gulpladebiler til skolens kørende konsulenter.

Ergonomi og sikkerhed havde nemlig hovedfokus, da Syddansk Erhvervsskole i Odense for nylig skulle vælge nye biler til skolens kørende konsulenter.

Samtidig skulle budgettet kunne holde, så totaløkonomi var i sagens natur også en væsentlig faktor.

Nissan ProPILOT

Valget faldt således på den nye Nissan Qashqai Van med nyeste dCi-dieselteknologi og DCT dobbeltkoblings-gearkasse.

Alle biler har Nissan ProPILOT, som er en intelligent fartpilot, der holder afstand til den forankørende samt holder vognbanen på motorvejen.

Selv ved nedbremsninger til helt stop, sætter bilen selv i gang igen og holder fortsat afstand til den forankørende.

Lokal leverandør

Det var Autohuset i Kronsbjerg/Nissan i Odense, som lagde billet ind på udbuddet. Her var man sikre på, at Nissan Qashqai ville passe godt til de ønsker, som Syddansk Erhvervsskole forventede at få indfriet.

Resultat blev da også, at de lige har haft glæden af, at kunne levere de nye Qashqai VAN til skolen.

”Vi er utroligt glade for at kunne levere de 10 Nissan Qashqai til Syddansk Erhversskole. Vi vidste, at vi med Nissan Qashqai kunne levere både køreglæde, kørekomfort og sikkerhed – og samtidig med en god totaløkonomi blandt andet fordi, at Nissan Qashqai dCi har lange serviceintervaller, god brændstoføkonomi og en høj restværdi,” siger erhvervsrådgiver hos Autohuset Kronsbjerg, Johan Rauff Kristensen.

Skole med 10.000 elever

Anette Bak Frederiksen, Praktikcenterleder hos Syddansk Erhvervsskole, fortæller, at konsulenterne, der kører i bilerne, efter tre ugers brug er meget glade for valget.

Syddansk Erhvervsskole har cirka 10.000 elever, 850 medarbejdere, mere end 30 forskellige erhvervsuddannelser og to tekniske gymnasier.

Skolens vision er at uddanne Danmarks dygtigste erhvervsfolk indenfor hver sit felt – så niveauet er højt for alt, hvad skolen gør. Og det gælder naturligvis også, når der skal vælges biler til de kørende konsulenter.

Erhvervsrådgiver hos Autohuset Kronsbjerg, Johan Rauff Kristensen.
– Erhvervsrådgiver hos Autohuset Kronsbjerg, Johan Rauff Kristensen.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk