Peugeot 307 SW var et hit som gulpladebil i Danmark – og det er blevet fulgt op med den nuværende 308 SW. Også den nyeste 308 SW, der fejrer verdenspremiere på biludstillingen i Genève, bliver tilbud som Van.

Den nye 308 SW har intet bortset fra navne til fælles med forgængeren – som det også er tilfældet med den fem dørs 308, der blev valgt til Car of the Year 2014 forud for åbningen af udstillingen.

”75 pct. af salget af 308-serien i Danmark har været SUV/st.car modeller – som det også var tilfældet med 307-serien,” siger Hanne Sørensen, pressechef hos Peugeot Danmark.

Større varerum
I den nye udgave er varerummet takket været en øget akselafstand på 11 mm og et øget overhæng bag på 22 mm blevet større, og der er skinner i gulvet til fastgørelse af gods. Bilen er 84 mm. længere end den tidligere model – nu 4.585 cm, mens den er blevet både lavere (49 mm) og smallere (11 mm).

308 SW er bygget på Peugeot-Citroëns (PSA) nye EMP2 platform, som det også er tilfældet med C4 Picasso fra Citroën. Det gør 308 SW 140 kg lettere end forgængeren. Det er især brug af lettere materialer, der gør udslaget – og de 33 kg kilo er hentet alene på designet.

Op til 31,3 km/l
Teknisk kommer bilen med benzin og dieselmotorer i Euro 6 miljønorm – som yder fra 130 til 155 hk på benzinmodellerne og 92 til 150 hk i dieselmodellerne. Bedste brændstoføkonomi har BlueHDI motoren med 120 hk med 31,3 km/l i gennemsnit og en CO2 udledning på 85 gram/km. Vælger man Michelins dæk med lav rullemodstand, som alene skærer 3 gram af CO2 udslippet pr. km.

For at opnå Euro 6 normen bruges SCR princippet Selective Catalytic Reduction (SCR), der kræver AdBlue tilsætningsstof – samt dieselpartikelfilter. En kendt teknologi, der har været anvendt på lastbilsmotorer i en årrække.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk