Den første Mercedes-Benz Arocs med hydraulisk forhjulstræk – kaldet HAD – er i dag blevet leveret til Højfeldt A/S fra Herning.

A. Højfeldt er eksperter i brøndboring, vandforsyning, pumpeservice, vandværker, dykpumper og råvandsstationer.

Arocs’en er en 2548 L 6×2/4 HAD, der dækker over en 3-akslet forvogn med drej- og løftbar bogie aksel, samt det hydrauliske HAD-forhjulstræk, der hjælper på fremkommeligheden i tærrænet, som netop bliver en del af bilens hverdag.

PowerShift3 gearkasse
HAD har sin styrke i forhold til lignede systemer, fordi det kan kobles til, selv hvis hjulene ikke kører rundt og at det virker i forbindelse med den fuldautomatiske PowerShift3 gearkasse som Mercedes-Benz leverer som standard i Arocs.

Til sammenligning med traditionelt forhjulstræk med differentialer, er HAD forhjulstræk cirka 500 kg. lettere og mere brændstofvenligt.

Højfeldt A/S vægter samarbejdet med lokale leverandører højt – og HMF 2120K6 kranen med spil er derfor leveret af HMF-forhandler Bolco Aps i Herning, imens Kjeldsen Karosserifabrik (ved Preben Kjeldsen Hansen) har stået for monteringen samt for den yderligere opbygning med fast lad med aluminiumssider og VBG træk med luftservo.

Bilen er den første Mercedes-Benz lastbil, som A. Højfeldt A/S har købt. Den er leveret af Hans Kristensen fra Ejner Hessel i Herning.

Vand som speciale
Firma A. Højfeldt har højtuddannede medarbejdere, der løbende uddannes i alt inden for brøndboring, geologiske forhold, pumpeteknik og miljørigtige løsninger. Når det drejer sig om vand, har A. Højfeldt ekspertisen. Firmaet råder over moderne boreudstyr, avanceret måleudstyr og en vognpark, der lever op til kravene om skånsom miljøteknik.

Leave A Reply

Copyright © 2018 Varebilogtransport.dk