MAN Last & Bus Denmark har leveret en avanceret TGS 8×2/6-model til Midtjysk Kloakservice i Viborg.

Der er tale om en helt speciel tankvogn af modellen TGS i en udgave med både løftbar og styrbar bageste aksel – deraf betegnelsen 8×2/6 BL.

Lastbilen er med LX førerhus som er det største i modellens klasse, og giver god plads til chaufføren i kabinen. Udover dette er køretøjet blandt andet udstyret med multifunktionsrat, stålkofanger foran, MAN ComfortShift og tempomat.

14 kubikmeter tank

Selve opbygningen består af en 14 kubikmeter tank som indeholder et stempel der fungerer som skillevæg og derved giver muligheden for til dagligt at have for eksempel 2 kubikmeter rent vand og 12 kubikmeter slam.

På toppen ligger to sammenrullede slanger, både en én og fem tommer. Udover dette indeholder opbygningen en Samson Vakuum pumpe samt et tårn på venstre bagende.

Midtjysk Kloakservice har som nævnt hovedsæde i Viborg, hvor både mor, far og søn er en del af forretningen.

Opbygning fra Flensburg

Den nye bil skal køre med olie, slam, zink, affedtningsmiddel samt anvendes til kloakrensning for private.

Det er regionschef Søren Nybroe, MAN, som har stået for leveringen af Midtjysk Kloakservice’ nye lastbil.

Det er sket i samarbejde med FFG Flensburger Fahrzeugbau GmbH i Flensburg, som har leveret opbygningen.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk