MAN’s varebilsmodel TGE har forholdsmæssigt større succes i Danmark end i resten af verden – og den danske importør har derfor netop fået prisen for Årets Van-marked.

MAN’s danske importør, MAN Truck & Bus Danmark A/S, blev for nylig hædret ved seneste interne konference i koncernen i Østrig – som årets van marked i den verdensomspændende MAN Truck & Bus koncern.

Mange parametre

Prisen er givet ud fra en lang række parametre, såsom salg og omsætning per enhed, som giver den danske varevognsafdeling et resultat, som er bedst i hele verden.

Det var derfor også en glad varebilschef for Danmark, Nicolai Sperling, som tog imod pokalen.

Holdindsats

Varebilschefen var dog hurtig til ”at give pokalen videre”, da han i sin takketale fik gjort opmærksom på holdindsatsen og de dygtige salgskonsulenter i sin afdeling og hos forhandlerne, som bar æren af denne pokal.

MAN sælger bl.a. mange af sine TGE modeller til vognmandsforretninger, som i forvejen kører med MAN’s lastbiler efter princippet “one-stop-shopping.”

MAN-forhandlere er vant til at special-opbygge lastbiler – så selv den mest udfordrende opgave håndteres professionelt.

Comments are closed.

Copyright © 2018 Varebilogtransport.dk