Iveco har præsenteret et nyt begreb i eftermarkedsverdenen for varebiler, som bliver kaldt ”Maintenance & Repair per use” – eller betal din service på varebilen efter hvor meget eller hvordan, du bruger den.

Det er en del af fabrikkens “IVECO ON” service, som introducerer den nye måde at holde virksomheders bilpark kørende – uden at det skal blive for dyrt.

Det nye tilbud bygger på virksomheders flådestyring af deres Iveco Daily varebiler – så man i stedet for at betale en fast udgift efter aftale kun betaler for service ud fra, hvor meget varebilerne benyttes. Alt er opbygget via bilens særlige Connectivity Box.

Varebilen fortæller det selv

Mange kunder har meget fleksibelt anvendelse af deres køretøjer. Nogle gange er der tale om udfordrende kørsel – andre gange holder bilen mere stille hjemme i virksomheden.

Den nye ”Maintenence & Repair-per-Use” aftale er skræddersyet til kundernes forretning og opgaver. Og bygger på data, som opsamles i bilens Connectivity Box.

Det betyder, at vedligeholdelses-omkostningerne præcist vil svare til kundernes brug af køretøjet. Til fordel for firmaet totaløkonomi.

Afspejler brugen af varebilen

“Med denne service udvikler vi potentialet i Daily-programmets connectivity for at tage individualisering til et nyt niveau, som vi ikke har set før. Al forretning har udsving i aktiviteterne, og med vores nye tiltag betyder det, at vedligeholdelses- og reparationsomkostninger præcist vil afspejle brugen af varebilen. I perioder, når bilen bruger mindre tid på landevejen eller anvendes i en mindre udfordrende grad, vil kunden betale mindre til service,” fortæller Monica Bertolino, Head of TCO Services & Marketing After Market Solutions hos Iveco.

Den nye aktivitet indgår i Ivecos On’s digitale service – det vil sige indenfor vedligeholdelses- og reparationsaftaler, som også omfatter andre elementer af servicepakker.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk