Danmarks største betonvarekoncern, A/S Ikast Betonvarefabrik (IBF), indviede for nylig en offentlig ladestation ved Ejby på Fyn.

Den hedder IBF Truck Charge og er den første privatfinansierede ladestation for ellastbiler – uden tilskud fra det offentlige.

Midtjyske IBF har dermed taget et skridt mod en grønnere fremtid.

Åben for alle

Den er ikke kun er beregnet for virksomhedens kommende elektriske lastbiler, men et anlæg, som kan benyttes af alle vognmænd med ellastbiler.

IBF selv har p.t. ingen ellastbiler, men der er bestilt en del betonkanoner på Renault chassiser – hvor tyske Liebherr står for monteringen af selve betonkanonen.

Renault elastbiler

Derfor blev der også præsenteret Renault ellastbiler ved åbningen af ladestationen i Ejby – en Trucks C E-Tech 6×4 frem og Diamond Echo T E-Tech.

Sidstnævnte kom ifølge Renault Trucks importøren direkte fra fabrikken i Frankrig – på sin tur rundt i Europa.

Green Power chef

Selve åbningen stod tidligere minister Kristian Jensen for. Han er i dag direktør for Green Power Danmark.

Han var hovedperson ved åbningen, og klarede jobbet sammen med IBF’s direktør Stefan Smidt Clausen.

Sammen satte de ladekablet fra én af de to super-ladere i én af lastbilerne.

Flere skal være med

Han talte i sin tale – ifølge fagtidsskriftet Lastbilmagasinet – bl.a. om ellastbilernes korte rækkevidde – og at de derfor hurtigt skal forbi en ladestander.

Han sagde ifølge bladet, at ”Danmark skal have flere til at læne sig ind i kampen og åbne op.”

Kristian Jensen pegede i sin tale også på, at man for hver ellastbil styrker den energimæssige uafhængighed i Europa.

Ikke erstatte diesel

IBF har 250-300 diesel-lastbiler kørende i Danmark. De skal udskiftes til el, når teknologien og tilgængeligheden gør det muligt, udtalte Stefan Smidt Clausen ifølge Lastbilmagasinet i sin tale.

Og de kan endnu ikke 1:1 erstatte diesellastbiler – for der køres i betonbranchen med tung last og bilerne har tungt udstyr.

Det betyder nemlig stort energiforbrug – og lille rækkevidde, når det er ellastbiler, sagde IBF direktøren.

Ved afkørsel 56

Ladestationen ligger på Industrivej 29 i Ejby – ved afkørsel 56 på Fynske Motorvej.

Anlægget har to ladestandere og kan klare at oplade cirka 50 lastbiler om dagen.

 

 

 

 

 

.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk