Renaults lavprismærke Dacia har taget danskerne med storm – både når det gælder person- og varebiler.
I forbindelse med den franske koncerns udmeldinger om de næste fem års strategi, kaldet Renaulution, har man præsenteret en overbygning til Dacia programmet med en kommende SUV model med navnet Bigster.
I fremtiden etableres et stærkere samarbejde mellem Dacia et andet lavpris-mærke i Renault Nissan Alliancen, Lada – for at øge effektivitet og konkurrencekraft.
Derfor præsenteres en SUV i det kompakte C- segment, hvor også Renault Captur holder til.
Synergien med Lada
”Dacia forbliver Dacia. Vi vil altid tilbyde robuste biler til attraktive priser. Men med etableringen af en ny forretningsenhed, hvor Dacia knyttes sammen med Lada, kommer vi til at benytte den fælles CMF-B platform, og vi vil udnytte synergien med Lada til udvikling af nye fælles produkter,” siger Denis le Vot, chef for Dacia og Lada.
Gennem de seneste 15 år har Dacia haft succes med opskriften på at skabe billige, men driftssikre biler med gennemprøvet Renault teknik.
Bestsellere fra Dacia
Både den mindre Dacia Duster SUV i B-segmentet og Dacia Sandero i B segmentet er bestsellere i deres kategorier. Med salg i 44 lande og indtil nu syv millioner solgte biler, er Dacia en succes for Groupe Renault.
For yderligere at styrke sin position investerer Dacia i en fælles platform, der gør det muligt at gå fra fire forskellige platforme til blot en enkelt – en platform, der som passer til i alt 11 forskellige karosserivarianter.
Andre nyheder fra Dacia
Allerede nu er Dacia aktuel med introduktionen af den nye Dacia Sandero og Sandero Stepway, som præsenteres senere på måneden.
Om kort tid introduceres så den banebrydende Dacia Spring Electric.
Den skulle blive Europas billigste elbil, der både er designet som varevogn, delebil og som almindelig personbil.
Bigster-succes som Van
Med Dacia Bigster bevæger Dacia sig for første gang op i C-segmentet. Den nye SUV er 4.6 meter lang. Man må forvente, at den vil få lige så meget succes som Van herhjemme som den mindre Duster.
Bag de ydre dimensioner gemmer, der sig et rummeligt indre. Som Dacia mærkets fremtidige spydspids vil Bigster kunne fås med både el-og hybridmotorer.
Det er dog endnu ikke offentliggjort, hvornår Dacia Bigster går i produktion. Og prisniveau kendes heller ikke, men nok helt sikkert noget billigere end Captur.