Lettere brugte varebiler har altid været en god handelsvare for bilforretninger.

Mange virksomheder vil gerne slippe for afskrivninger på helt nye biler – men efter finanskrisen er udbuddet af nyere brugte biler styrtdykket, for der blev kun solgt halvt så mange varebiler i 2009 og 2010 end  i 2008.

Varebilsalget faldt herhjemme fra ca. 33.000 i 2008 til ca. 15.000 i 2009 og ca. 16.000 i 2010. Der blev mindre at bestille for mange virksomheder, der valgte at holde igen med investeringer i nye biler i de første kriseår og at køre videre i de gamle varebiler.

”Derfor er der også færre af de nyere brugte erhvervsbiler på markedet nu, fortæller medindehaver hos Kraft Biler Erhverv i Fredericia og Horsens, Jon Slot Hansen.

Gamle varebiler slidt op
Hos Kraft Biler i Fredericia og Horsens ser man nu en stigende interesse for lettere brugte varebiler, hvor finanskrisen er løjet af. 2011 viste nysalget således en pæn stigning uden at nå niveauet fra før krisen ”Mange virksomheder har et stort behov for at få fornyet deres arbejdsheste-  altså de biler, der fungerer som rullende værksteder, kontorer eller fragtbiler. De er simpelthen slidt op efter de ekstra mange kilometer, siger Jon Slot Hansen.

Dertil kommer, at tiden nærmer sig årets slutning, hvor budgetterne kan rumme den ekstra luft, der er behov for, for at investere i en nyere erhvervsbil.

”Vi mærker klart en stigende interesse for at få skiftet erhvervsbilerne. Telefonen ringer oftere og flere kigger ind forbi os. Men der er altså et begrænset udvalg af 2009 og 2010 modeller, siger Jon Slot Hansen.

Fakta
Kraft Biler Erhverv er en del af Kraft Biler, som har eksisteret siden 1984. Virksomheden har adresse på Navervej i Fredericia tæt ved samarbejdspartnere med værksted, dækcenter og klargøring. Man har tillige afdeling i Horsens. Årligt sælger Kraft Biler ca. 1.500 biler, og målet er at forøge dette tal til  2.000 biler.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk